Gør grin med kritik

Linse Kessler synes, det er sjovt, at Ekstra Bladet har fået en psykolog til at analysere kapitlet fra hendes nyeste bog, hvor hun fortæller om dengang, hun stak en kvinde ned

Ekstra Bladet forsøgte efterfølgende at få Linse Kessler til at uddybe, hvad hun sagde på scenen. Det var hun dog ikke interesseret i.
Følg Danske kendte

Bogforum 2021 er i disse dage i fuld gang i Bella Center i København. Her kan man møde bogaktuelle personer og danske forfattere, mens de gør lidt reklame for dem selv og deres nye udgivelser.

Linse Kessler og Didde Skjelmose udgav sidste måned bogen 'Møgkællinger har det sjovere', og derfor gik de fredag eftermiddag på scenen og blev interviewet af Michael Holbek, der har skrevet bogen.

I lidt mere end en halv time talte om deres venskab og hårde fortid, og der var både grin og gråd i løbet af samtalen mellem de tre.

Knivstikkeriet eller den massive kritik, den fortælling efterfølgende medførte, nævnte de to dog ikke med mange ord. Først til allersidst smed Linse Kessler en bemærkning ind som en slags anbefaling af bogen.

- Den er også blevet analyseret af psykologer, ha ha. De har så også valgt de tarvelige sider, sluttede en grinende Linse Kessler foredraget med henvisning til Ekstra Bladets artikel, hvor psykolog Sølve Storm kritiserer kapitlet og satte gang i den modvind, de efterfølgende kom ud i.

Sådan omtales offeret i bogen

I bogen skriver Linse, hvordan hendes veninde klagede alt for meget, efter hun havde stukket en langbladet og takket jagtkniv i maven på hende - helt ind til skæftet:

'Hun sad på gulvet og jamrede over, at det gjorde ondt, og hun fablede om engle, der steg ned fra oven', lyder det syrligt fra den kriminelle realitydeltager.

Også Didde fortæller om, at hun truede offeret på hospitalet. Kvinden havde fået perforeret sin tyndtarm af knivstikket og havde været i livsfare.

'Jeg besøgte (...) på hospitalet, og hun havde det ikke tiptop,' lyder det fra Didde, der fortæller, at kvinden fortalte hende, at hun var bange, hvortil Didde svarede, at det 'skulle hun også være', og at hun 'skulle hilse fra én og sige, at nu lukkede hun røven'.

Tævet på Christiania
Linse fortæller, hvordan hun efter sin løsladelse - 15 måneder senere - møder kvinden, som hun stak ned, og fortæller hende, at hun skal forlade Bryggen.

'Har du ikke forstået, du ikke skal være på Bryggen længere? Sagde jeg til hende. Hun var fandeme tungnem,' lyder det.

Til det svarer Didde, at Linse blev nødt til at 'tæve hende', og det var præcis, hvad Linse lidt efter gjorde på Christiania.

I bogen fortæller Didde, at kvinden efter den sidste afstraffelse endte med at flytte til udlandet.

'Nå, men så virkede jo at bede hende om at skride ad H til,' afslutter Linse, som i bogen kalder den tidligere veninde for 'en kæmpenar' og skriver, at kvinden endte med 'at få rigtig ondt i tyndtarmen'. Samtidig gør hun det klart, at hun fortjente 'en straf' for at have sladret.

Didde Skjelmose går også til kvinden, som hun beskriver som en 'tilflytternar' med 'flagrende pædagogpatter'.

Pause fra Ekstra Bladet
Ekstra Bladet ville efterfølgende gerne have spurgt Linse Kessler om, hvorfor det var så sjovt, at en psykolog kritiserer passagerne i bogen.

- Ekstra Bladet? Ellers tak, lød det hurtigt fra 'Familien fra Bryggen'-personligheden.

- Har du ikke lyst til at tale med mig - bare lidt?

- Ikke i øjeblikket. Jeg har fået så dårlig behandling. Jeg tager en pause fra Ekstra Bladet. Det må du også forstå, lød det fra Linse Kessler - dog i en noget mere venlig tone, end da Ekstra Bladet senest var i kontakt med realitydeltageren.

'Jeg ønsker ikke at blive kontaktet af jeres lorteblad længere. Venligst slet mit nummer, og skriv så en masse bræk og usandheder, som I plejer,' lød det i en sms fra Linse til Ekstra Bladet, da vi forsøgte at få hendes kommentar til kritikken fra eksperterne.

En række fans var tilsyneladende ligeglade med kritikken af bogen og stillede sig i kø for at møde Linse og Didde og få taget billeder og signeret bogen. Foto: Jonathan Damslund
En række fans var tilsyneladende ligeglade med kritikken af bogen og stillede sig i kø for at møde Linse og Didde og få taget billeder og signeret bogen. Foto: Jonathan Damslund
 

Har beklaget
Linse Kessler forstod ikke meget af den oprindelige kritik. Det gjorde hun klart i 'Aftenshowet' på DR, hvor hun understregede, at hun ikke fortrød, at hun stak kvinden ned dengang.

Efterfølgende fik piben en lidt anden lyd, da hun lagde et opslag på Instagram.

'Jeg ved, at vores sprog kan virke hårdt, når vi taler med hinanden, men jeg vil gerne understrege, at jeg aldrig har haft til hensigt at grine af, tale ned til eller håne nogen. Og hvis man forstår det sådan, så beklager jeg,' skrev hun blandt andet i opslaget.

Opslaget kom tilfældigvis stort set samtidig med, at TV3 langt om længe brød tavsheden om sagen.

'I forbindelse med den debat, som Linse og Dittes nye bog har vakt, har vi haft en snak med Linse, og vi oplever, at det ikke har været Linses hensigt at hverken håne eller tale ned til offeret. Det kommer ikke til at få konsekvenser for vores samarbejde,' lød det fra Kenneth Kristensen, der er programdirektør hos Nent Group Entertainment.

Der er ingen tvivl om, at Linse Kessler er et vigtigt guldæg for TV3. Det kan du læse meget mere om her.

På BogForum 2021 præsenterer Politikens Forlag 'Danmarks største forfattere', og den kategori falder Linse Kessler, Didde Skjelmose og Michael Holbek ind under. Foto: Jonathan Damslund
På BogForum 2021 præsenterer Politikens Forlag 'Danmarks største forfattere', og den kategori falder Linse Kessler, Didde Skjelmose og Michael Holbek ind under. Foto: Jonathan Damslund

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

14,8 millioner kroner blev samlet ind på en time