Grædende Fie Laursen: Mit liv er en løgn

Bloggeren fortæller i ny video, at hun i jagten på penge og berømmelse ikke altid har holdt sig til sandheden. Se klippet her

Her kan du se en kort version af den 15 minutter lange video, hvor Fie Laursen fortæller, at hun har skabt en fiktiv person. Du kan se hele klippet nederst i artiklen. (Privatvideo)

Se med herover artiklen

Med mange fortællinger om sin kulørte tilværelse er Fie Laursen blevet en af Danmarks mest populære bloggere, men i en ny video, som den 19-årige berømthed lørdag offentliggjorde på nettet, fortæller hun grædende, at hun i jagten på rigdom og berømmelse ikke altid har holdt sig til sandheden.

- Jeg har skabt det her billede af Fie Laursen, og jeg har skabt den her form for fiktive person. Jeg ville ønske, at der var en, der kunne tage alle pengene fra mit kort, og at jeg kunne få mit liv tilbage, lyder det fra Fie Laursen i videoen, som ifølge hovedpersonen selv er lavet i slutningen af marts.

Fie Laursen i spritstiv video: Hun tester grænser

- Jeg viser altid folk, at jeg er ærlig. Det er jeg ikke altid. Altså, der er mange ting, jeg er ærlig omkring, Jeg har været ærlig omkring min spiseforstyrrelse. Jeg har været ærlig omkring mobning. Og for eksempel også historier omkring Benjamin (ekskæreste, red.) har været rigtige, bedyrer Fie Laursen, der nu tilsyneladende lægger kortene på bordet.

For at få penge i kassen har den tidligere deltager i reality-programmet 'Paradise Hotel' ofte set stort på sandheden, men opmærksomhed og en velspækket tegnebog har ikke gjort hende glad, lyder meldingen.

Fie Laursen: 'Her er mit fucking nøgenbillede'

- Der er også mange ting, der har været dramatiseret og blevet kørt op. Jeg har sagt og gjort ting, kun fordi jeg vidste, at det ville give mig penge, og nu har jeg penge, men er jeg glad og lykkelig? Det er jeg ikke, siger en grådkvalt Fie Laursen.

- Når folk de bitcher over mig på Ekstra Bladet og Se & Hør og alle de artikler der kommer om alle de fucked up ting som jeg har fået ud ... Så sidder jeg bare nogle gange og tænker - hold kæft hvor har de ret. Den person, som jeg har skabt, er forfærdelig.

For at starte på en frisk overvejer Fie Laursen nu at slette alle sine blogindlæg og videoer fra nettet.

Det er i skrivende stund ikke sket.

Her kan du se hele det 15 minutter lange klip med Fie Laursen