Emmelie de Forest stjal danskernes hjerter i 2013, da hun vandt Melodi Grand Prix. Men samme år blev hun valgt fra til en anden folkekær rolle.
Hun var nemlig til audition på rollen som Fie i hitserien 'Badehotellet', som også havde premiere i 2013, men rollen gik som bekendt til Rosalinde Mynster i stedet.
Det skriver Billed-Bladet.
Emmelie de Forest havde ellers været til flere prøver på rollen som Fie, mens hun også havde været til audition på rollen som Amanda, der endte med at gå til Amalie Dollerup.
– Men de endte med at vælge de to andre, der jo begge havde været i gang med skuespillet i flere år. Og så var der også det i det, at hvis jeg skulle deltage i det internationale grand prix, ville jeg ikke have tid til optagelserne, så de turde heller ikke gå med mig, siger Emmelie de Forest til mediet.
Måske var det meget heldigt, at Emmelie de Forest fokuserede på musikken i 2013. Hun endte nemlig med at vinde hele molevitten, da hun repræsenterede Danmark var Eurovision.
Hun fortæller dog, at drømmen om at blive skuespiller stadig lever, så måske får danskerne hende alligevel at se på tv en dag.
Se de eksklusive og private billeder: Emmelie de Forest er færdig som elverpige