Gratis penge: Folk strømmer til

Mindst 200 mennesker er samlet i København, hvor bitcoin-milliardær Niklas Nikolajsen deler gratis penge ud

Mindst 200 mennesker er samlet i København, hvor bitcoin-milliardær Niklas Nikolajsen deler gratis penge ud for at promovere sin nye bar

Følg Underholdning
Følg Danske kendte

Var du til stede, da pengene blev delt ud? Så hører vi gerne fra dig på 1224@eb.dk.

Gratis penge.

Normalt er det et tilbud, der lyder for godt til at være sandt, men fredag er den altså god nok.

Bitcoin-milliardær Niklas Nikolajsen vil nemlig dele 2000 halvtredskronesedler ud i anledning af, at han åbner baren Luke's i København.

Ifølge Ekstra Bladets folk på stedet var der samlet mindst 200 personer, der alle håbede på at kunne hapse en del af de gratis penge - eller i hvert fald overvære den noget specielle seance.

Niklas Nikolajsen er blandt andet er kendt som Bitcoinpiraten og har medvirket i DR-serien 'Krypto', hvor man følger hans liv og kamp for at gøre kryptovaluta bredt anerkendt.

Bitcoin-milliardæren Niklas Nikolajsen kaster pengesedler til tilfældige københavnere fra sin Rolls Royce. Foto: Henning Hjorth
Bitcoin-milliardæren Niklas Nikolajsen kaster pengesedler til tilfældige københavnere fra sin Rolls Royce. Foto: Henning Hjorth
 

Flere unge var taget hele vejen fra Odense for at møde Niklas Nikolajsen og få lidt ekstra penge med hjem i lommen.

Det var stor tumult foran D'angleterre, da Nikals Nikolajsen begyndte at dele de første penge ud.

Til Ekstra Bladet fortæller Niklas Nikolajsen, at det var en marketingsmæssig god idé, men at han ikke havde regnet med at fremmødet ville være så stort.

Sådan investerer du i kryptovaluta

Der var kaos i København, da Niklas Nikolajsen delte penge ud til alle fremmødte foran D'angleterre. Foto: Henning Hjorth
Der var kaos i København, da Niklas Nikolajsen delte penge ud til alle fremmødte foran D'angleterre. Foto: Henning Hjorth
 

Politiet afviser
I øjeblikket er det hele sat på pause. Til BT fortæller rigmanden, at politiet har bedt ham om at stoppe, men det afviser vagtchefen hos Københavns Politi over for Ekstra Bladet.

- Vi har fulgt med på afstand, og vi har haft en samtale med ham, hvor vi har vejledt ham på forhånd om, hvordan sådan et arrangement kan løbe af stablen, siger vagtchef Esben Godiksen.

- Vi har ikke været inde og sige: 'nu er det slut'. Det er en vurdering, som han har truffet. Vi har ikke fundet anledning til at gribe ind i det, understreger han.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

I podcasten 'Der er brev' gennemgår Ekstra Bladets journalister hele retssagen mod Teitur Skoubo og fortæller om reaktionerne fra hans reality-kollegaer. Lyt med herunder eller i din foretrukne podcast-app

Mere fra Ekstra Bladet+

Mette Frederiksens styre er taget til fange

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind