Gribende afsked med hustruen: - Jeg tror snart jeg skal dø

20 minutter efter disse ord til hustruen var Ekstra Bladets legendariske underholdningsskribent gennen årtier Rud Kofoed død. Nu fortæller enken om deres sidste stund

Med tilladelse fra familien har Ekstra Bladet fået lov til at bringe optagelser fra Rud Kofoeds sidste rejse. Video: Privat

De var ude at gå deres daglige morgentur ved Sletten Havn i Nordsjælland og ind i skoven sidste søndag, da Rud Kofoed – helt uventet – sagde til hustruen gennem 58 år, Trine, ’jeg tror, jeg snart skal dø.'

Hun slog det hen, for hendes 73-årige mand var – bortset fra en svær lungebetændelse, der i 2017 sendte ham i respirator – sund, rask og glad.

’Jeg kan jo ikke engang koden til din computer’, sagde hun, og han svarede, ’det skulle du have tænkt over noget før’.

Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen siger om Rud, at 'han var lidt af en gangster - på den gode måde'. Her er han frankeret af to søde nissepiger, der har lagt vejen forbi Ekstra Bladets redaktion, samt daværende foto-chef Jan Unger. Foto: Jørgen Sperling/Ritzau Scanpix. Samfund Legendarisk journalist er død

Og pludselig tog han sig til brystet og lagde sig ned på skovstien. Trine ringede 112 og forsøgte sig med kunstigt åndedræt, mens tililende også forsøgte at hjælpe med hjertemassage, indtil to ambulancer nåede frem.

Det fortæller hun til Ekstra Bladet dagen efter, at hendes elskede fredag trods coronakrise og deraf følgende forsamlingsbegrænsninger blev bisat. En begivenhed, familien efterfølgende via video har valgt at dele på Facebook.

- Takket være Rud fik jeg så mange gode rejser og oplevelser i mit liv, siger Ruds enke. Foto: Privat
- Takket være Rud fik jeg så mange gode rejser og oplevelser i mit liv, siger Ruds enke. Foto: Privat

– De kæmpede med ham i 20 minutter, før de erklærede ham død. Det er naturligvis et kæmpe chok, men midt i sorgen glæder jeg mig over, at han fik en let død. Efter så lang tid ville hans hjerne have taget skade, og det ville ikke være Rud at ligge som en grøntsag, siger hun.

Af ordene i kirken fremgår det, at Rud formentlig døde af en blodprop i hjertet.

Aktiv til det sidste
– Han var aktiv og glad til det sidste, og det er en stor glæde nu. Vi har heldigvis haft så mange dejlige år sammen. I kraft af Rud har jeg fået så godt et liv, jeg har haft. Fyldt med dejlige rejser og oplevelser, siger hans enke, der i øjeblikket også glædes over den opbakning og omsorg, hun den sidste uge er blevet mødt af.

– Mit liv er naturligvis vendt helt op og ned, og jeg kan ikke sove om natten, men huset er fyldt med blomster, og jeg forstår på de mange hilsner, hvor elsket og værdsat, min mand har været. Det trøster.

Midt i sorg og chok har familien også haft overskud til at sætte et personligt præg på det sidste farvel.

Udpegede selv gravstedet
– I kisten fik Rud hjemmelavede underbukser på, som børnebørnene havde tegnet på. Han forgudede sine børnebørn, selvom han altid sagde, ’bedstefar kan ikke lide børn’. Det var ligesom blevet et ritual, præcist som at han altid læste ’Peters jul’ op for dem til jul, siger Trine og fortæller, at hendes mands urne skal sættes ned på Humlebæk Kirkegård.

– Der er en særlig skråning med udsigt over søen, havnen og Louisiana. Det er mange år siden, at han sagde, at han engang gerne ville ligge der. Og nu bliver det hans nye hjem.

For Rud og Trine Kofoed har det i mange år været en fast rutine, at gå en morgentur langs stranden og siden gennem skoven ved deres hjem. Og de morgenture holder hun fast i efter gemalens pludselige død sidste søndag, fortæller hun. Privatfoto
For Rud og Trine Kofoed har det i mange år været en fast rutine, at gå en morgentur langs stranden og siden gennem skoven ved deres hjem. Og de morgenture holder hun fast i efter gemalens pludselige død sidste søndag, fortæller hun. Privatfoto