Annonce:
Annonce:

Hård beslutning: Ingen løn i et halvt år

Umut Sakarya har valgt at tage alternative midler i brug for at undgå at skulle fyre ansatte i forbindelse med coronakrisen

Umut Sakarya har taget alternative metoder i brug for at holde på sine medarbejdere trods regeringens trepartsaftale, 'der skal hjælpe lønmodtagerne' i disse coronatider. Video/redigering: Anthon Unger/Kristian Hansen
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Danske kendte

Som konsekvens af coronakrisen har kokken Umut Sakarya måttet lukke sine tre restauranter, Guldgrillen, Guldkebab og Guldkroen, der alle ligger i København, midlertidigt.

Lukningen af restauranterne, der dog stadig serverer take away, har haft sin pris, men for ikke at fyre nogle af sine medarbejdere, har Umut valgt at tage alternative midler i brug.

Han og makkeren Frank Svärd, som han driver Guldkroen med, har nemlig valgt ikke at tage løn ud til sig selv det næste halve år.

- Vi er gået langt ned i omsætning. Det er klart. Vi omsætter en tredjedel af, hvad vi plejer, og vi har et stort tab dagligt, selvom vi har en indtjening på take away og derved også en nogenlunde forretning, siger han og tilføjer:

Annonce:

- Det betyder jo, at vi har været nødt til at tage alternative midler i brug. Jeg vil ikke fyre nogle af mine medarbejdere. Jeg er glad for dem, og de har været der i lang tid. Min partner og jeg har en stor løn, så vi afskriver os fra den liste, og det betyder, at vi har stærkere økonomi i den her tid, siger Umut og understreger, at personalet er det vigtigste for ham at tage hånd om lige nu:

- Det vigtigste for os var, at personalet ikke skulle være bekymrede eller bange i den her tid, og det har vi fundet løsninger på ved, at vi to (partner og Umut, red.) ikke får løn, og at vi har lavet take away og levering ud af huset.

Umut håber, at hans forretninger kommer godt ud på den anden side. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Umut håber, at hans forretninger kommer godt ud på den anden side. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Kritik af fyring
Umut Sakarya synes, det er ærgerligt, at man på det seneste har set mange virksomheder, der kaster håndklædet i ringen og fyrer en stor del af deres ansatte.

- Vi vil ikke ødelægge folks hverdag. Det er vigtigt, at man viser noget stabilitet i de her tider. Og opfører sig voksent. Det ville være røvhuls-agtigt at fyre medarbejderne, og jeg forstår ikke, at man i sådan en situation glemmer værdien af sit personale. Der er store kæder, der har fyret mange medarbejdere, og det kommer til at bide dem i røven, når de så skal ansætte igen, efter alt det her er overstået, siger han og tilføjer:

Annonce:

- Jeg ved godt, det ikke er alle, der har midlerne til det her, som vi har. Men jeg synes, det er ærgerligt, at eksempelvis restauranter, der klarer sig godt, bare laver fyringer uden at forsøge noget andet først. Det er virkelig ærgerligt. Vores ansatte er rigtige mennesker af kød og blod. De har også følelser, og jeg synes ikke, det er pænt at fyre dem på den måde, og derfor gør vi også på en anden måde. Jeg tror, det handler om, at folk går i panik - i stedet for at trække vejret.

Umuts restaurtanter har valgt stadig at have åbent for take away. Foto: Finn Frandsen
Umuts restaurtanter har valgt stadig at have åbent for take away. Foto: Finn Frandsen

Bor billigt
- Du har jo også selv husleje og udgifter. Hvordan vil du selv klare dig uden løn?

- Mine ansatte får fuld løn, for de har kone og børn og hus, de skal betale af. Jeg har ikke kone og børn og hus. Jeg kan sagtens leve og klare mig for en stund. Jeg lever ret billigt, og jeg kan derfor også godt undvære min løn i noget tid.

- Hvordan har dine ansatte med de tiltag, I har lavet?

- De er nærmest i sådan et krise 'mode' lige nu. De synes, det er det fedeste, at de har deres job. Jeg går herhjemme og laver personale-mad til dem, og de har bare en vildt fed begejstring lige nu og en følelse af, at vi kommer igennem det her sammen. Det er fedt. Vi har et stærkt bånd, og det føles som om, at vi bare får et stærkere bånd af det her.

- Tror du på, at I kommer ud på den anden side af det her på en god måde?

Annonce:

- Jeg tror, vi klarer det. Der er enorm opbakning fra vores gæster også i forhold til de nye tiltag. Guldkroen især er jo også en populær restaurant, så jeg er sikker på, at vi nok skal komme igennem det ved fælles hjælp, siger han og tilføjer:

- Vi skal bare overleve. Det er sådan, jeg har det. Vi er dygtige fagfolk, og vi ved, hvad vi laver. Vi skal nok komme igen, og de penge, vi taber, skal vi nok tjene igen. Og i denne her tid handler det bare om at vise stabilitet - også for gæsterne. Det er jo ikke en hemmelighed, at jeg godt kan være fjollet, men her er man nødt til at være voksen, og jeg synes, vi har taget nogle fornuftige beslutninger.

Umut Sakarya sammen med Jenna Bagge, som han dansede sammen med i årets udgave af 'Vild med dans'. Foto: Mogens Flindt
Umut Sakarya sammen med Jenna Bagge, som han dansede sammen med i årets udgave af 'Vild med dans'. Foto: Mogens Flindt
 

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Nej, transkønnnede kan ikke skifte fra mande- til kvindefængsel
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: