Hårdt ramt: Smittet med corona

Jørgen og Kirsten fra 'Landmand søger kærlighed' er begge blevet ramt af corona

Jørgen og Kirsten er begge testet positive for coronavirus. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Jørgen og Kirsten er begge testet positive for coronavirus. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Følg Danske kendte

Julen bliver knapt så munter for Jørgen Pahus og Kirsten Marie Skaarup, der er kendt fra 'Landmand søger kærlighed', som de ellers havde tænkt.

De er nemlig begge blevet smittet med corona få dage før jul.

Det skriver Kirsten i et opslag på Instagram.

'Så kom coronaen til os. Jørgen og jeg er begge smittet med corona. Øv sikke en jul', skriver Kirsten i opslaget.

Til Ekstra Bladet fortæller Kirsten, at hun selv er hårdt ramt af sygdommen.

- Det er træls, at vi er blevet ramt nu så kort inden jul. Det er virkelig surt show, siger hun og fortsætter:

- Jeg har haft feber siden i mandags, og så testede jeg positiv kort efter. Jeg er meget træt og har problemer med at trække vejret. I går havde jeg 40 i feber, så det er meget slemt, lyder det fra Kirsten, der ikke lægger skjul på, at hun er meget bekymret for sit og Jørgens helbred.

De er begge to i 60'erne.

- Jeg har været meget bekymret, for jeg har hjertekarsygdom, og når jeg så har haft problemer med at trække vejret, så har det ikke været rart. Jeg er bange for, om jeg vil klare det, men jeg håber, at det bliver ved med at gå fremad nu. Min feber er heldigvis faldet i dag, siger hun.

Jørgen og Kirsten fandt kærligheden i 'Landmand søger kærlighed' tilbage i 2018. Foto: Privat
Jørgen og Kirsten fandt kærligheden i 'Landmand søger kærlighed' tilbage i 2018. Foto: Privat
 

Misser tredje stik
Kirsten fortæller, at Jørgen indtil videre har det godt efter omstændighederne.

- Jørgen er lige blevet testet positiv i går, men han har det bedre end mig. Han hoster kun lidt, så indtil nu er han frisk nok. Så vi håber, at det bliver ved på den måde, siger hun og fortsætter:

- Så det er mig, der har smittet ham, og det undrer jeg mig over, for det er faktisk mig, der er mindst ude lige i øjeblikket, siger hun med et grin.

Både Jørgen og Kirsten er vaccineret mod corona, men Kirsten nåede lige nøjagtigt ikke at få sit tredje stik.

- Jeg skulle have haft mit tredje stik i torsdags, men det måtte jeg så ikke, fordi jeg fik corona. Så Jørgen tog min tid i stedet og fik tredje stik, men han fik jo så alligevel corona kort efter.

Må aflyse juleplaner
Kirsten er mest ærgerlig over, at de nu har været nødt til at lave om i deres store juleplaner.

- Vi har været nødt til at aflyse de planer, vi havde, med vores børn, søskende og familie, så det bliver ikke til noget, siger hun og fortsætter:

- Så nu behøver vi ikke have et så stort juletræ, som vi plejer. Det plejer jo at være tre meter. Så nu bliver det et lille sødt træ i stedet, og så må vi prøve at få det bedste ud af det og holde jul bare os to.

Kirsten fortæller, at hun og Jørgen får hjælp til at handle fra venner og bekendte, og at de derfor nok skal nå at få sikret sig julemaden, inden det bliver juleaften på fredag.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Ekstra Bladet mødte Jørgen og Kirsten til Reality Awards 2021

Seneste nyt

Benny bekræfter vores bange anelser om regeringen

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.