Onsdag fik tv-kendissen Amanda Palm, der blandt andet er kendt fra 'Paradise Hotel', den besked, som mange frygter i øjeblikket.
Her fik hun nemlig at vide, at hun er smittet med coronavirus.
Torsdag fik hun så endnu en ubehagelig besked. Palm er nemlig blevet smittet med en af de mere smitsomme coronamutationer.
Det skriver Realityportalen.
Til Ekstra Bladet fortæller Amanda Palm, at hun i starten af ugen fik det dårligt og derfor blev testet for coronavirus.
Derfor trak TV2-par sig i sidste øjeblik
'Jeg var begyndt at blive lidt sløj mandag morgen, så jeg besluttede mig for få taget en test, og da jeg ikke var på toppen, valgte jeg at isolere mig med det samme, da jeg ikke ville løbe en risiko for at smitte andre,' skriver hun i en sms til Ekstra Bladet fra sygesengen og fortsætter:
'Jeg fik svar tirsdag om, at jeg var testet positiv for coronavirus,' skriver hun videre.
Til at starte med fik Palm blot at vide, at hun var smittet, og ikke hvilken variant af virussen hun var smittet med. Det viste sig dog siden, at der var tale om en af de mere smitsomme mutationer.
Artiklen fortsætter under videoen
'Jeg blev kontaktet af Sundhedsstyrelsen - men de kunne i første omgang ikke oplyse mig om varianten. Jeg ringede derind her til morgen og fik svar på, at jeg desværre er smittet med mutationen', skriver hun og fortsætter:
'Dog kan de ikke med 100 procent sikkerhed sige, hvilken mutation jeg er smittet med, men de formoder, at det er den britiske.'
Statens Serum Institut vurderer, at cluster B117, som den britiske mutation hedder, er langt mere smitsom end den nuværende udgave af coronavirussen.
Amanda Palm fortæller, at hun de seneste dage har haft flere symptomer, og at hun er hårdt ramt af virussen.
'Af symptomer har jeg hovedpine, er svimmel, jeg har feber og kriller i halsen. Derudover synes jeg, at min smagssans er svagere end normalt, så jeg er så bange for, at jeg i løbet af i dag mister den helt,' siger hun.