Hængt ud: 'Det skal stoppe nu'

Stephanie Fisker ønsker at sætte en stopper for bodyshaming på de sociale medier

Stephanie Fisker vil ikke længere finde sig i bodyshaming. Foto: Jonas Olufson
Stephanie Fisker vil ikke længere finde sig i bodyshaming. Foto: Jonas Olufson

Efter influenceren Stephanie Fisker har delt et billede af sig selv i bikini på Instagram, er det væltet ind med kommentarer om hendes krop.

Kort tid efter hun havde postet billedet, kom der en dum, ubehagelig kommentar omkring hendes krop, fortæller Stephanie Fisker i en story på sin Instagram.

- Jeg er rigtig glad for min krop, jeg synes, at jeg har en megasej krop. Jeg har født tre børn. Den holder mig kørende hver dag, siger en berørt Stephanie Fisker, der ikke ønsker at skulle forsvare sin krop.

Forsvarer sin kone
Til Ekstra Bladet fortæller Stephanie Fisker, at hun alligevel endte med at forsvare sin vægt, da flere skrev til billedet, at hun så enormt tynd ud.

'Mon ikke du skulle holde lidt igen - salven ser da ud til at æde din krop,' skrev en bruger på Instagram, og det fik Stephanie til at reagere.

- Det kom bag på mig, at der kom den kommentar, og jeg skrev til personen, at det var ubehageligt. Min krop er sund og rask, og jeg spiser, hvad jeg skal.

Som regel går Stephanie ikke alt for hårdt ind i debatten på sine sociale medier, men hun er træt af, at folk mener, de skal ytre en mening, bare fordi de kan.

- Man skal ikke kommentere på alt, man ser, og vi har altså ikke ytringspligt om hinandens kroppe, fortæller hun.

Betyder ingenting
Ifølge Stephanie Fisker kan der være en hård tone på de sociale medier, og det kan gøre hende frustreret.

- Der er bare en hård tone og bodyshaming på de sociale medier. Jeg er ligeglad nu, og det rører mig ikke, men for noget tid siden delte jeg en video, hvor jeg havde cyklet og hoppet i vandet, hvor jeg også fik mange beskeder om, at jeg var tynd. Den slettede jeg, fordi jeg tænkte, at det måske ikke var nødvendigt med de bikini-billeder, det kan jeg da godt fortryde, fordi jeg faktisk ikke vil ligge under for sådan et pres fra de sociale medier, fortæller hun og fortsætter:

- Selvom det ikke betyder noget for mig, er der andre, der kan blive påvirket, det kan jeg se på alle de beskeder, jeg har modtaget. Jeg synes, det er vigtigt, at vi er forbilledet på de sociale medier. 

For hende selv betyder kommentarerne om udseendet ikke noget, men det er ikke alt, der bare går forbi den garvede influencer.

- De rammer mig nul procent, men det havde de måske gjort, da jeg var yngre. Jeg går til psykolog for bedre at forholde mig til alle de meninger og den hårde tone, der er på de sociale medier. Hvis kritikken går på min person, kan det være svært, men jeg prøver ikke at lade det påvirke mig.

Det er trist
Hun har efter opslaget delt et billede på Instagram, hvor hun skriver, at bodyshaming på sociale medier skal stoppes.

'I, som bodyshamer, kan muligvis såre eller knække et andet menneske. Modtageren af jeres ubehageligheder eller nogen, der læser med, som I får til at føle sig helt forkert. Og for hvad? Jeg forstår ikke, hvad nogen får ud af at skrive grimme og ondskabsfulde ting itl andre mennesker på de sociale medier,' skriver hun og tilføjer:

'Det er trist. Og det skal stoppe. Nu.'

Hængt ud: 'Det skal stoppe nu'

Stephanie Fisker er meget aktiv på de sociale medier, og hun vandt tilmed prisen for årets sociale medie bruger til Reality Awards i år.