Bamses enke deler anekdoter.
Hele Danmarks elskede popsanger Flemming 'Bamse' Jørgensen døde natten til 1. januar 2011. Han blev 63 år gammel.
Käte Jørgensen og Flemming 'Bamse' Jørgensen var gift fra 1970 og frem til popsangerens død. Hun kendte selvfølgelig 'Bamse' særdeles godt, måske bedre end nogen andre.
I forbindelse med et nyt foredrag med 'Bamses' pladeselskabsdirektør, Jens Ove Friis, åbner enken op og deler en lang række anekdoter, skriver Lokalavisen.dk.
På stadion under fødsel
Käte Jørgensen sætter blandt andet ord på, da hun gik i fødsel med sønnen Theis. Ifølge Lokalavisen.dk fortæller enken, at 'Bamse' på det tidspunkt var på stadion for at se AGF spille en fodboldkamp på stadion.
- Jeg bad sygeplejersken om at ringe derud og få dem til at annoncere, at Bamse netop havde fået en søn. Han kom til en give en frygtelig masse øl, og så skyndte han sig til fødselsstiftelsen for at se til os, fortæller Käte Jørgensen.
Derudover afslører enken også ifølge mediet, at da familiens hus brændte ned på et tidspunkt, tog 'Bamse' på job nogle timer senere for at spille. Han elskede musikken.
Käte Jørgensen og Jens Ove Friis' næste foredrag bliver 22. marts på Sabro Bibliotek i Aarhus.
Hør Jens 'The Beast' fortælle om sit liv med kriminalitet, træning og et misbrug af paraffin-olie i podcasten 'Der er brev' herunder eller i din podcast-app