Hanne-Vibeke Holst ramt af kræft

Succesforfatteren fik kræft sidste jul. Nu har hun fået fjernet det ene bryst

Hanne-Vibeke Holst. Foto: Polfoto/Tariq Mikkel Khan
Hanne-Vibeke Holst. Foto: Polfoto/Tariq Mikkel Khan
Følg Danske kendte

Den 58-årige forfatter Hanne-Vibeke Holst fik konstateret brystkræft sidste jul.

I et ærligt interview med tidsskriftet Alt for Damerne fortæller hun, at hun som et resultat fik fjernet det ene bryst kort efter.

- Jeg fik konstateret brystkræft i december 2016 efter en almindelig mammografi-screening. Jeg fik fjernet højre bryst den 24. januar, og det var lige, mens vi var ved at lave Livsmodig-bogen. Det var jo lidt af en bombe, men også meget godt i forhold til vores målgruppe, for vi er så mange i vores alder, som bliver ramt af lige præcis brystkræft. Ritt har en anden slags kræft, men brystkræft rammer virkelig mange i 50’erne. Og lige som alle andre havde jeg aldrig forestillet mig, at det skulle ske for mig. Men det skulle det så åbenbart, siger Hanne-Vibeke Holst til bladet.

Trio
I interviewet fortæller forfatteren, at hun fik diagnosen, mens hun arbejdede på en samtalebog med tidligere borgmester i København Ritt Bjerregaard, sangerinde Anne Linnet og folketingspolitiker Christine Antorini.

Bogen hedder 'Livsmodig', og netop samarbejdet med de tre powerkvinder har været en stor hjælp for Holst, efter hun fik beskeden.

- Det betød enormt meget, at der var et sted, hvor jeg kunne gå direkte hen og fortælle det. Nærmest direkte fra Riget. Vi havde jo talt meget med Ritt om hendes kræftsygdom, hun var på en måde gået forrest, og hun kunne straks give nogle råd og forstod, hvad det var, jeg stod midt i. Det var virkelig, virkelig vigtigt, fortæller forfatteren til Alt for Damerne.

Udbredt kræfttype
Ifølge Kræftens Bekæmpelse er brystkræft en af de hyppigste kræftformer blandt kvinder. Organisationen oplyser, at omkring 4.700 kvinder får diagnosen hvert år.

Desuden forklarer de, at 97 procent af dem, der har fået diagnosen lever et år efter, samt at 86 procent af de ramte lever efter fem år.

Ændret perspektiv
I sagens natur gør en kræftdiagnose noget ved ens tankemønstre. Det gælder også for Hanne-Vibeke Holst, der i interviewet fortæller, at hun tænker anderledes på liv og død nu.

Et andet aspekt er mastektomien, som hun fik foretaget. Damebladet spørger ind til om, hvorvidt det har fået betydning for hendes kvindelighed, men det mener Hanne-Vibeke Holst ikke, at det har.

- Nej, kvindeligheden sidder ikke der. Det har den aldrig gjort. Det handler mere om mit forhold til min dødelighed. Og der var jeg glad for, at vi var i gang med en bog, der handlede om livsmod. Så kunne jeg med det samme sige, okay, det handler om at have livsmod, selv når situationen er svær og uforudsigelig, siger hun til Alt for Damerne.

Succesfuld forfatter
Hanne-Vibeke Holst er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus i 1984. Efterfølgende arbejdede hun hos Berlingske og BT.

I 2011 udgav hun romanen 'Undskyldningen', der ifølge forfatterens egen hjemmeside blev en bestseller. Desuden har hun skrevet 'Kronprinsessen', 'Kongemordet' og 'Dronningeofret'.

Hun er gift med fotografen Morten Bruus.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?