Har fået coronavirus: 'Øv!'

Mascha Vang er blevet syg med coronavirus og er i isolation derhjemme

Mascha Vang er testet positiv for coronavirus. Foto: Jonas Olufson
Mascha Vang er testet positiv for coronavirus. Foto: Jonas Olufson

Blogger og influencer Mascha Vang er testet positiv med coronavirus.

Det fortæller hun i en story på sin Instagram-profil.

'Jeg er desværre testet positiv. Øv! Jeg vil ikke gå i detaljer, så får jeg bare alt for mange beskeder. Der er styr på forløbet via det offentlige, som jeg er i tæt kontakt med', skriver hun i sin story.

Ifølge opslaget, som Ekstra Bladet har fået lov at citere fra, blev Mascha Vang testet flere gange i sidste uge, og alle dem, hun har været i nær kontakt med, er testet negative.

Hun oplyser videre, at hun er gået i isolation hjemme, hvor hun har førstesalen i huset for sig selv og kan gå i haven.

'Det giver mere luft end i lejligheden. De store børn er her ikke, så de går fri. Hollie blev desværre afleveret retur til mig efter weekend, trods omstændighederne, men fejler heller ikke noget. Troels er her og kan tage sig af Hollie, og han er pt negativ (det er alligevel utroligt!) men i karantæne, og det er hun også', skriver Mascha Vang, inden hun runder sin story af med at berolige sine følgere:

'Jeg er syg, dog ikke ved at kradse af (7-9-13)'.

Mascha Vang oplyser til Ekstra Bladet, at hun på nuværende tidspunkt ikke har lyst til at kommentere yderligere.

Få overblikket: Så langt er vi med vaccinationerne