Har forsøgt i et årti

Amalie Szigethy har prøvet og prøvet at komme med i 'Vild med dans', men forgæves

Amalie var mødt op til 'Vild med dans' for at støtte sin veninde, Camilla Dalsgaard. Foto: Anthon Unger
Amalie var mødt op til 'Vild med dans' for at støtte sin veninde, Camilla Dalsgaard. Foto: Anthon Unger

Selvom det populære TV 2-program 'Vild med dans' i øjeblikket kører på 18. sæson, har der endnu ikke været plads på dansegulvet til reality-kendissen Amalie Szigethy.

Det fortalte hun den fremmødte presse på den røde løber forud for fredagens program.

- Jeg er faktisk lidt fornærmet over, at Mascha lige pludselig skal være med, for jeg har faktisk i et årti skrevet ind og sagt, at jeg gerne vil være med. Men nu er det Mascha, og så kan det være, de lukker op for det fremadrettet, lød det fra Amalie.

Amalie heppede fredag på sin veninde Camilla Dalsgaard, der danser med entertainer Jacob Haugaard. - Jeg er jo så stolt over, at hun er med. Jeg ved, at hun i mange år har prøvet at få lov til at komme med som professionel danser, sagde Amalie om veninden. Foto: Anthon Unger
Amalie heppede fredag på sin veninde Camilla Dalsgaard, der danser med entertainer Jacob Haugaard. - Jeg er jo så stolt over, at hun er med. Jeg ved, at hun i mange år har prøvet at få lov til at komme med som professionel danser, sagde Amalie om veninden. Foto: Anthon Unger
 

Hun kunne samtidig fortælle, at hun sidste gang var i kontakt med produktionen bag 'Vild med dans', inden hun blev gravid med datteren Hannah.

- Der skrev de bare, at de ville vende tilbage til mig, men det gjorde de ikke. Og så blev jeg jo gravid, og så er det svært, sagde hun.

Tavs om brud
Det er ikke længe siden, at Amalie og Mikkel Skelskov, der er far til hendes to døtre, Hannah og Josephine, meldte ud, at det var slut mellem dem.

I et opslag på Instagram beskrev Amalie deres brud med beskyldninger mod Skelskov om psykisk vold, som han dog over for Ekstra Bladet afviste.

- Jeg tænker mest, at jeg synes, det er synd for vores to små piger. Det er dem, jeg har mest ondt af. Men det er ikke første gang, hun gør det, og det er nok heller ikke sidste gang, lød det blandt andet fra Mikkel Skelskov.

Amalie har, siden hun delte opslaget, været tavs om bruddet, og heller ikke fredag aften ville hun tale om det.

- Jeg svarer faktisk ikke på spørgsmål om Mikkel, lød det kortfattet fra hende.

Du kan følge 'Vild med dans' hver fredag på TV 2 klokken 20 og på ekstrabladet.dk, hvor vi dækker rød løber og showet minut for minut.

Læs om 'Vild med dans'-stjernernes hemmeligt backstage-krav her.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Herunder kan du se en række video-interviews med flere af deltagerne i 'Vild med dans' efter fredagens program.

Har forsøgt i et årti

Har forsøgt i et årti

Har forsøgt i et årti