Der er stor glæde hos Mette Bluhme Rieck og manden, der endnu engang er blevet forældre.
Denne gang til lille Bille.
Det deler tv-værten fra Aftenshowet på det sociale medie Instagram.
'Vi har holdt på en 49 cm lang og 3150 gram tung hemmelighed i 10 dage nu', lyder det fra den nybagte mor til et billede af den lille Bille.
Mette Bluhme Rieck kan også fortælle, at den lille mand kom lidt før end forventet til verden.
'Livet som familie på fire startede liiiige et par uger før, forældrene havde troet, da ham her åbenbart selv ville vælge sin fødselsdag. Han kom derfor til verden ved et knap så planlagt kejsersnit som forventet. Alt gik dog strålende og vi har det alle godt - også den nye stolte storebror', skriver hun.
Det er Mette Bluhme Rieck og kæresten Kaspers andet barn.
Ekstra Bladet forsøger at få en kommentar fra Mette Bluhme Rieck, men hun er i skrivende stund ikke vendt retur.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Hør ugens afsnit af Kvindetribunalet, hvor vi blandt andet snakker om Simi Jans temperamentsproblemer, der har ført til at flere af hendes kollegaer ikke vil rejse med hende