Hedt feriefrieri: Julie Berthelsen sagde ja

Midt under sommerferien på Sardinien friede sangerindens kæreste. Det blev et ja

Julie Berthelsen og håndboldspilleren mødte hinanden i 2008 i Tivoli i København. Her ses hun med Minik Dahl Høegh til finalen i talentprogrammet 'All Stars'. Foto: Peter Hauerbach
Julie Berthelsen og håndboldspilleren mødte hinanden i 2008 i Tivoli i København. Her ses hun med Minik Dahl Høegh til finalen i talentprogrammet 'All Stars'. Foto: Peter Hauerbach
Følg Danske kendte

En ellers rigtig god tur tog et ordentligt nøk op for Julie Berthelsen, da hendes kæreste friede på en af rejsens sidste dage.

Sangerinden med de grønlandske aner har delt et billede på Instagram, hvor hun meddeler offentligheden, at hun skal giftes med håndboldspilleren Minik Dahl Høegh.

Det fremgår af billedteksten, hvor hun blandt andet har skrevet ordene: 'Jeg sagde ja, forlovede og OMG'.

Julie Berthelsen skifter spor: Her er hendes nye job

Selve billedet er en collage, der viser den flotte ring, Julies kæreste, håndboldspilleren Minik Dahl Høegh, og deres femårige søn Casper.

'Utroligt'
Det lykkedes Ekstra Bladet at fange det kommende og for tiden ekstatiske ægtepar, der er netop vendt hjem fra to ugers ferie i Sardinien, over telefonen.

- Jeg tager mig selv i at kigge på ringen og tænke, at det er utroligt. Det er en virkelig god følelse, men også mærkeligt forstået på den måde, at vi har været kærester i lang tid, siger Julie Berthelsen og fortsætter:

- Det har altid været klart, at det var Minik, der skulle tage skridtet, og det gjorde han altså nu. Det er fantastisk.

Julie Berthelsen frygtede kræft: Jeg fik et keglesnit

Julie Berthelsen fortæller, at det endnu er uklart, hvilken form brylluppet skal tage, men det bliver formentlig holdt i Danmark, og så skal bruden og gommen bære nationaldragter om dagen og brudetøj om aftenen.

Spontant
Minik Dahl Høegh, der for nyligt skiftede fra håndboldklubben GOG til Aarhus Håndbold, fortæller, at frieriet ikke var nøje planlagt.

- Det var en tanke, der strejfede mig, inden vi tog afsted, men det var ikke 100 procent sikkert, at jeg ville gøre det. Jeg har det med at lade naturen tage over, og så ramte vi det helt rigtige sted.

Den meget glade håndboldspiller havde heller ikke købt en ring, inden familien tog af sted mod Sydeuropa.

Julie færdig i 'Vild med dans': - Rigtig ærgerligt

Han havde dog kigget på nogle i Danmark, men det var endnu ikke lykkedes ham at finde den rigtige. Det gjorde han i Sardinien.

- Det var den første ring, jeg kiggede på i butikken. Den var så smuk. Især selve diamanten, siger Minik Dahl Høegh, der dog ikke vil afsløre prisen.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Nej Lars, dansk politik har ikke brug for dig – det er omvendt