Helle ligner en 'mannequin': Kendte kvinder raser

En nyt debatindlæg har sat sindene i kog hos flere kendte kvinder

Helle Thorning-Schmidt var alt for lækkert klædt med alt for lækkert hår til, at man kunne fokusere på hendes politik, mener en skribent. Foto: Martin Lehman
Helle Thorning-Schmidt var alt for lækkert klædt med alt for lækkert hår til, at man kunne fokusere på hendes politik, mener en skribent. Foto: Martin Lehman

Hvordan må man klæde sig, hvis man er kvindelig toppolitiker?

Det emne har debattør og journalist Birgitte Erhardtsen valgte at tage op i sin seneste klumme hos Berlingske med titlen 'Derfor snakker ingen om Danmarks to mest magtfulde kvinders køn og udseende'.

Hun mener, at det er nemmere at tage kvinder med høje stillinger seriøst, hvis de som Mette Frederiksen og Barbara Bertelsen går lidt mindre op i 'frisure, tasker og påklædning'.

For at slå sin pointe fast skriver Birgitte Erhardtsen, at tidligere statsminister Helle Thorning Schmidt brugte al for meget tid på at se godt ud - i modsætning til Mette Frederiksen, der ifølge skribenten angiveligt ikke gør noget ud af sig selv.

Helle var alt for pyntet - i modsætning til tækkelige Mette Frederiksen. Foto: Rasmus Flindt
Helle var alt for pyntet - i modsætning til tækkelige Mette Frederiksen. Foto: Rasmus Flindt
 

Birgitte Erhardtsen: - Det har konsekvenser at gå klædt som man vil

Ekstra Bladet har forholdt journalist Birgitte Erhardtsen kritikken omkring debatindlægget, der fokuserer på, at kvinder ikke kan nå til tops, hvis de går for meget op i at se kvindelige ud.

- Jeg ved da godt, at det kommer til at afføde nogle reaktioner, det havde jeg også regnet med. Det rør mig ikke personligt. Men jeg har et ærinde i at formidle, at der er nogle konsekvenser, når man går klædt som man vil.

For Birgitte handler indlægget om at slå fast, at der er nogle regler på arbejdspladsen, og at man derfor gør sig selv en tjeneste som kvinde, hvis man spiller efter dem.

- Det nytter ikke noget, hvis unge kvinder insisterer på at gå i lårkort eller med lyserød neglelak. De gør det svært for sig selv, og det betyder, at vi kommer til at gå glip af mange kompetente kvinder på arbejdspladsen.

Indlægget tager udgangspunkt i de opsatte forskelle mellem Mette Frederiksen og Helle Thorning-Schmidt. Her mener skribenten, at det tydeligt, hvem der kunne fremhæve sin politik bedst.

- Helle er en flot, flot kvinde, som gerne ville gå pænt, smart og moderne klædt. Det var bare med til at fjerne opmærksomheden fra hendes politik. Mette derimod er nydeligt klædt med håret tilbage og uden noget opsigtsvækkende.

- Det lyder næsten som om, du mener, at Helle Thorning-Schmidt er for smuk til at være politiker?

- Nej, overhovedet ikke. Men hun kunne godt klæde sig mere afdæmpet, så det ikke var hendes udseende, der var i fokus.

Da snakken falder på, om det ikke bare var mændene, der skulle tage sig sammen, hvis de havde et problem med, at kvinderne går 'kvindeligt' klædt på arbejdspladsen, slår Birgitte fast, at det ikke er sådan, det hænger sammen.

- Kvinder går lige nu fra en tid med nogle jobs, der er mere hjemlige eller mindre til de store topposter, hvor de er mere lige med mændene. Så hvorfor ikke bare gøre det nemmere ved at klæde sig neutralt? Så bliver de ikke seksualiseret eller set på en negativ måde, lyder det.

Birgitte håber med indlægget at inspirere unge kvinder til at klæde sig til hendes udgave af succes.

- Jeg vil meget gerne fortælle dem, hvad de skal gøre for at nå toppen. Der er så mange kompetente kvinder. Det ville være ærgerligt, hvis vi ikke fik dem brugt. Og jeg vil sige, at folk må helt selv bestemme, hvordan de vil gå klædt. Det er bare ikke så klogt, hvis man gerne vil have en topstilling.

Birgitte Erhardtsen er gift med den tidligere skatteminister og socialdemokrat Carsten Koch.

Debatindlægget er faldet flere kendte kvinder for brystet, der nu deler deres støtte til Helle Thorning-Schmidt på de sociale medier.

De kan ikke helt se, at man skulle være dårligere til sit topjob, hvis man har løst hår i stedet for en stram knold.

En af dem er tv-vært Cecilie Beck, der deler sin mening om indlægget på Instagram.

'En eller anden er kommentar er vågnet op efter en lur, der har varet siden middelalderen - men hvorfor lægger Berlingske spalter til', skriver hun.

Også sangeren Pernille Rosendahl forholder sig kritisk til indlægget.

'Endnu en gang udskammer man Helle Thorning-Schmidt for hendes påklædning. Det er efterhånden en triviel omgang. Skal vi virkelig udskamme og mene, at kvinder, der går op i deres påklædning, ikke kan udføre deres arbejdet ordentligt?', lyder det.

Ekstra Bladet forsøger at få en kommentar fra Helle Thorning-Schmidt til debatten.

Helle Thorning Schmidt pegede på Mette Frederiksen som sin afløser i 2015.
.

Har antændt en ildebrand
Sanger og skuespiller Annette Heick langer i et opslag på Instagram også ud efter tonen i debatindlægget.

Over for Ekstra Bladet uddyber hun sin kritik.

- Det ærgrer mig sådan. Jeg kan normalt godt lide at læse, når den pågældende journalist skriver om erhverv, men hver gang hun skriver om kvinder, får hun antændt en ildebrand inde i mig, siger Annette Heick og fortsætter:

- Jeg hæfter mig ved, at den er meget envejs. Jeg kunne nævne den gamle sømandsboss (Preben Møller Hansen, red.), som altid stillede op i Hawaii-skjorter, prins Henrik som ofte gik i nylonstrømper og mange andre eksempler på herrer i rædderlige jakkesæt, hvor deres udseende aldrig ville blive bragt på banen.

Blåøjet

Annette Heick var da også ved at få kaffen i den gale hals, da hun slog op i avisen og læste indlægget.

- Jeg måtte da lige kigge på forsiden for at finde ud af, om den var fra dette årtusind. Og jeg er bestemt ikke hverken krænkelsesparat eller feministisk anlagt, men jeg synes godt nok, siger hun og tilføjer:

- Hun får anlagt den præmis, at hvis man tager neglelak på eller bruger tid på at vælge en taske, der matcher, så har man fravalgt at bruge tid på ens arbejde, og det er jo en falsk præmis. Så kunne man også sige, at folk interesserer sig for at strikke, kunne have brugt den tid på at arbejde i stedet.

- Men er der ikke noget rigtigt i, at hvis folk dukker op i noget tøj, som er helt ude af kontekst, så tager vi dem mindre seriøst?

- Vi vurderer hele tiden hinanden på, hvordan vi ser ud. Det er også derfor, at folk der er piercet alle mulige steder eller stærkt tatoveret, kan have svært ved at få jobs, for der er ingen tvivl om, at uniformering gælder, Men her handler det ikke om uniformering, her handler det om, hvad hun selv synes er rigtigt og forkert.

- Og hvis man for øvrigt bilder sig ind, at Mette Frederiksen går mindre op i signalværdien i det tøj, hun tager på, end Helle Thorning for eksempel gjorde, da hun var statsminister, så er man da mere blåøjet, end hvad godt er, siger Annette Heick.

I kommentarsporet slår blandt andre Pernille Rosendahl og skuespiller Anne Louise Hassing deres støtte til Annette Heicks synspunkt fast.

Også blogger og influencer Nikita Klæstrup har delt billeder af debatindlægget i sin story, hvor hun kritiserer sproget.