Annonce:
Annonce:

- Helt vildt angstprovokerende

Esben Smed spiller hovedrollen den nye komedieserie, 'Agent'. Komediedelen har sendt den prisvindende skuespiller på udebane

Skuespiller Esben Smed og instruktør Nikolaj Lie Kaas stod side om side på den røde løber tirsdag, hvor 'Agent' fik verdenspremiere ved filmfestivalen Berlinalen. Foto: Gerald Matzka/Ritzau Scanpix

Følg Underholdning
Følg Danske kendte

Mange vil formentlig kende Esben Smed fra roller i store danske dramaer, hvor han blandt andet har spillet roden Nicky i DR-succesen 'Bedrag' og titelrollen i filmatiseringen af Henrik Pontoppidans roman 'Lykke-Per'.

Nu indtager den 38-årige skuespiller nyt terræn i Nikolaj Lie Kaas' nye serie, 'Agent'. En serie, der både favner komedien og dramaet.

Her spiller Esben Smed hovedkarakteren Joe, der arbejder som agent for kunstnere i underholdningsbranchen.

- Det har været virkelig fedt. Og også helt vildt angstprovokerende, fordi jeg ikke er så vant til det (at lave komedie, red.), fortæller Esben Smed.

For Esben Smed har det været en virkelig fed oplevelse at spille med i dramakomedieserien 'Agent', selv om han har haft betænkeligheder ved at spille med i en komedie. Foto: Monika Skolimowska/Ritzau Scanpix

Stor erfaring
Når Esben Smed var lidt på udebane i seriens komedielag, havde han instruktøren, Nikolaj Lie Kaas, der har stor erfaring med komiske roller, at læne sig op ad. Det er noget, skuespilleren har værdsat.

Annonce:

- Når jeg har tvivlet på det hele, så har han sagt: 'Jeg har dig. Det skal nok gå'. Det har jeg stolet på, og den tillid synes jeg, er noget at det vigtigste, siger Esben Smed.

Selv om den prisvindende skuespiller ikke havde meget erfaring at trække på inden for komediegenren, blev han dog overbevist om, at han gerne ville medvirke, da han læste seriens manuskripter.

- For mig var det vigtigt, at nu hvor det er en komedie, at det også skulle være noget, jeg selv syntes, var sjovt.

- Da jeg læste manuskripterne, sad jeg og grinte, og så tænkte jeg: 'Okay, det er ret godt', og jeg kunne se Nikolaj i alt det her, så det ville jeg gerne prøve, fortæller Esben Smed.

Esben Smed vandt prisen for Årets Mandlige Hovedrolle ved Robert-uddelingen i 2020 for sin rolle i 'Ser du månen, Daniel'. Her portrætterede han den danske fotograf Daniel Rye, som blev taget til fange af Islamisk Stat i Syrien. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Uheldige situationer
Derfra gik arbejdet i gang med at forberede sig på rollen som fantasten Joe, der konstant havner i alverdens uheldige situationer.

I sin forberedelse til en rolle er det vigtig for Esben Smed, at han kan forstå sin egen karakter til fulde, fortæller han.

Annonce:

- Jeg lister altid op, hvilke ting jeg ikke forstår, i forhold til hvordan karakteren reagerer. Det er det, jeg synes, der er spændende - dét, jeg ikke umiddelbart forstår, som gør, at der er noget at arbejde med, forklarer Esben Smed.

- Hvis jeg skal spille en karakter, så bliver jeg nødt til at forstå det her menneske og de valg, der bliver taget.

Premieredatoen for 'Agent' er endnu ikke offentliggjort. Men serien kan ses senere i 2023 på TV 2 og TV 2 Play.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Der er et mordforsøg i gang
Annonce:
Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: