Her er sviner-anmeldelsen Crone stadig husker

En 25 år gammel tv-anmeldelse vækker stadig minder hos Natasja Crone

Før Natasja Crone vandt prisen som årets vært, lagde hun vejen forbi den røde løber sammen med kæresten Rasmus Tantholdt, hvor de fortalte, hvordan det går med deres parforhold. Video: Tariq Mikkel Khan.

Selv om der er gået 25 år husker Natasja Crone stadig den tv-anmeldelse, som Anders Lund Madsen serverede efter hendes første tv-program.

Og det er der nok ikke så meget at sige til, for den daværende Ekstra Bladet-skribent holdt sig ikke tilbage.

Ekstra Bladet er gået i arkiverne og har fundet artiklen fra 24. februar 1995, hvori det få linjer nede lyder:

'Natasja-pigen ligner på en eller anden måde en gammel kælling med alt det spartel.'

Lørdag gjorde Natasja Crone artiklen aktuel igen ved TV Prisen, hvor Anders Lund Madsen var vært.

- Ved mit første program som 24-årig, der skrev Ekstra Bladet, at jeg lignede en gammel kælling. Det er ikke for at ødelægge den dårlige stemning, men det var dig, der skrev den, Anders, sagde hun.

Fra scenen var Anders Lund Madsen heller ikke sen til at trække i land:

- Jeg vil gerne sige undskyld.

Neden for kan du læse anmeldelsen i sin helhed.

'Natasja Crone fra TV 2s epokegørende tv-satsningPlanet Danmark, bruger for meget pudder. Når TV 2 nu har fået denne dybt originale ide lissom at køre håndholdt kamera i superclose og aldrig helt i ro, så skal sminkøren altså passe meget på med værtindens pudder. Jeg mener, Natasja-pigen ligner på en eller anden måde en gammel kælling med alt det spartel. Natasja er ellers en skøn pige. Ikke en dag over fire og dejlig åben og naiv i sine infantile tanker og påtaget enfoldige spørgsmål om tidens tendenser. I går var det om medier, men det var det alligevel ikke, for det kan være lige meget i Den Globale Landsby og på Internet, og hvad Planet-redaktionen ellers kopierede fra otte måneder gamle udenlandske produktioner om lignende forudsigeligheder. Men pas på pudderet, Natasja.'

Her taler Natasja Crone og hendes kæreste, TV2-journalist Rasmus Tantholdt, med Ekstra Bladet forud for prisuddelingen. Foto: Ekstra Bladet Danske kendte Sender heftig stikpille til kendt tv-vært

Og sådan så den ud: