Hidsig opsang: - De må fucking stramme tøjlerne

I en længere smøre langer tv-værten Sarah Grünewald ud efter både ungdommen, der fester i Kongens Have - og de nye coronarestriktioner

Tv-værten mener, at de unge må stramme op. Foto: Mogens Flindt
Tv-værten mener, at de unge må stramme op. Foto: Mogens Flindt
Følg Danske kendte

'Vild med dans'-værten Sarah Grünewald har fået nok.

Ikke af mundbind, men af de skærpede restriktioner, som restauratører underlægges som følge af covid-19. I en stribe historier på sin Instagram-profil lukker hun op for posen.

' Det her mundbind, det har jeg det fint med. Da vi var i Spanien, skulle vi også have dem på, når vi var på restaurant, og jeg vænnede mig til det. Når man går på toilettet, har man det på, når man sidder ned og spiser, tager man det af,' indleder hun og fortsætter:

'Derfor forstår jeg ikke - med de her nye tiltag - hvorfor det nu er vores restauratører og barer, der i forvejen lider big time, som igen skal betale prisen for de her nye tiltag, når der bare bliver buldret privatfester derudaf. De (ungdommen, red.) bliver opfordret til at lade være. Prøv at høre, venner, vi bliver nødt til at få fat i vores unge mennesker, og så må de fucking stramme tøjlerne og lade være med at gå ud og sætte sig i Kongens Have og rundt omkring. De er så fucking dårlige til at holde afstand.'

Raser over 'Vild med dans': 'Vi kender dem ikke'

Sarah Grünewald fortsætter ved at fortælle, at hun kender eller har mødt flere, der er testet positive uden at have haft symptomer.

'Jeg er ikke pisseligeglad, men det gør mig ondt på mine bekendtes vegne og alle dem, jeg ikke kender, som lige nu betaler big time prisen for de her nye tiltag, der kommer. Jeg synes, det er så frygteligt,' siger Sarah Grünewald med henvisning til, at barer og restauranter skal lukke klokken 22.

Sarah Grünewald sender en opsang ud i cyperspace. Foto: Aleksander Klug
Sarah Grünewald sender en opsang ud i cyperspace. Foto: Aleksander Klug

TV2-værten lægger ikke skjul på, at hun frygter at træde mange over tæerne med sin udmelding, og at hendes indbakke vil blive fyldt med vrede beskeder fra folk, men hun mener tilsyneladende ikke, at det er fair, hvad der foregår i øjeblikket.

'Jeg synes, at netop restauranter og barer er dem, der gør en indsats, hvor de har styr på det antal gæster, der kommer ind, og hvor der er en kontrol, hvor man kan følge op med de coronarestriktioner, der er,' siger hun.

Raser over 'Vild med dans': 'Vi kender dem ikke'

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Sarah Grünewald.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvordan synes Mette Frederiksen selv, det går?