Hitsanger blev tagget på Instagram: Så fik 3.t en stor overraskelse

3.t på Herlev Gymnasium fik sig lidt af en overraskelse, da sangeren Bro pludselig mødte op til deres vogntur

Følg Danske kendte

'Det handler ikke om at forstå. Det handler om at bestå. Ligesom Bro vil vi nu sydpå'.

Sådan skrev eleverne fra 3.t fra Herlev Gymnasium i begyndelsen af måneden på det banner, der skulle pryde deres studentervogn, med henvisning til sangeren Bros sommerhit 'Sydpå'.

Billedet af det sjove banner blev delt af Instagrammeren Anders Hemmingsen, der 'taggede' den 22-årige Bro - hvis rigtige navn er Kevin Andreasen. Og han var hurtig til at slå til.

'Kommer og spiller i jeres vogn', skrev han kækt - og så hang han på den.

Fredag oprandt så dagen, hvor de stolte studenter skulle på vogntur, og selvom Bro spiller i Jylland hele ugen, besluttede han sig for at holde sit løfte.

- Jeg er helt smadret, min stemme og ødelagt, og jeg har fået tre timers søvn, men jeg tænkte: 'Fuck det, nu gør jeg det fandme!', fortæller en hæs Bro til Ekstra Bladet.

- Og så var det bare mega optur!

'Sydpå' var temasangen til dette års 'Paradise Hotel', hvor Ekstra Bladet måtte Bro. Foto: Janus Nielsen
'Sydpå' var temasangen til dette års 'Paradise Hotel', hvor Ekstra Bladet måtte Bro. Foto: Janus Nielsen
 

Reality-deltager vild med dansk popsanger: Mor scorede ham før mig

Sangeren manager havde koordineret med studenternes forældre, så han stod klar, da de glade ville komme, men deres forældre havde i al hemmelighed koordineret med Bros pladeselskab, så han stod klar til at spille - ganske gratis - da de ankom til Brønshøj.

 

- De blev mega vilde, og jeg var med dem på vognen fra Brønshøj til Amager. Der var super god stemning, siger den noget trætte sanger, der i øvrigt selv er så glad for sangen 'Sydpå', at han har fået en tatovering til minde om den.

- Det var også min første vogntur - jeg har kun 9. klasses eksamen, tilføjer han med et grin.

Måtte flyve til overrasFor at nå frem og tilbage fra Aarhus og Herlev måtte han tage vandflyveren, som han lige er landet med, da Ekstra Bladet fanger ham. Nu venter et par timers søvn, inden han skal spille til endnu flere studenterfester - denne gang på diskoteker i Skive og Skjern.

Bro, der slog igennem sidste år med sangen 'Hvor er du bro?' har da også lige udgivet en ny single med titlen 'Glad', så den gode gerning passer fint til ønsket om at gøre folk glade.

- Man skal ikke kun tænke på sig selv, man skal også tænke på andre, konkluderer han.

Bro har da også tidligere vist sig som en meget uselvisk person. Sidste år reddede han en mands liv på stranden i Mexico under optagelserne til 'Paradise Hotel'.

Men lige i dette specifikke tilfælde kan Ekstra Bladet dog ikke lade være med at tænke, at Bro måske også handlede i egen interesse. En vogntur med en bunke smukke studiner lyder ikke helt ubehageligt.

- Var du fristet af studinerne, eller har du en kæreste?

- Jeg har ikke en kæreste, men jeg var heller ikke fristet. Eller... Pigerne så rigtig godt ud, og det gjorde drenge også. Jeg var nok bare for træt, lyder det med et grin fra den trætte mand, der har spillet mellem tre og fem koncerter de seneste mange dage.

- Det er en mega travl tid, slår han fast.

Dansk hitsanger: Kikser det ender jeg som skraldemand

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.