Provokunstneren Kristian von Hornsleth har i mange år provokeret med sine kunstneriske værker.
Nu giver det bagslag.
Han har gjort alt i sin magt for at udstille hykleri, men nu erkender han, at han har trængt sig selv op i et hjørne, hvor folk fokuserer mere på hans fremgangsmåde end meningen med kunsten.
Den historie beskriver han i en ny selvbiografi 'Mig, mig, mig'.
Over for Ekstra Bladet fortæller kunstneren, at Hornsleth-figuren har skudt sig selv i foden, fordi han altid har forsøgt at overdøve alt og alle ved at genere og provokere til at tænke anderledes.
- Nogle gange er gråspurven blevet skudt med kanoner, og så er der ikke er noget tilbage. Hornsleth-figuren har været et issue - min måde at arbejde på har været så grotesk, siger Kristian von Hornsleth og tilføjer:
- Jeg har været en hæmningsløs tosse, der brager frem og bliver klogere med tiden.
Jeg er ikke vred mere
Næste år fylder Kristian von Hornsleth 60 år, og i dag er han begyndt at se anderledes på tingene.
- Jeg har fundet ud af, jeg ikke kan flyve. Jeg er slet ikke så vred mere. Jeg har taget mine kampe med fattigdom i verden, hjemløse i London, filosofi og musik. Jeg har prøvet at præge verden.
- Jeg har brugt så meget krudt på at få opmærksomhed, at mit kunstneriske værk er gået tabt i ren markedsføring. Vi råber så højt, at vi nogle gange glemmer essensen.
Gider ikke så meget sex
Pengene passer, og i en alder af snart 60 år er Kristian von Hornsleth ved at blive moden.
- Det passer synkront med min kone, der er 20 år yngre. Det passer godt med, at man ikke gider have så meget sex mere. Da jeg var 40 år, var jeg frustreret over, min første kone ikke gad have sex. Pengene passer nu - i overført betydning. Jeg er også blevet bedre til ikke at skuffe så meget mere.
- Jeg er blevet rigtig småborgerlig. Far er træt, og ellers er jeg ved at forberede den næste store krig mod verden - noget ulmer.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Hvad var årets største drama i Realityland? Det taler Jeppe Risager, Marco Harry og Mie Fitness om i ugens udgave af 'Der er brev!'. Lyt med her: