Husker særlig episode: - Han var en legende

Anders Breinholt har mange gange haft besøg af Bent Fabricius-Bjerre i sit program 'Natholdet'

Anders Breinholt har flere gange haft Bent Fabricius-Bjerre som gæst i 'Natholdet'. Foto: TV2
Anders Breinholt har flere gange haft Bent Fabricius-Bjerre som gæst i 'Natholdet'. Foto: TV2

Tirsdag kom det frem, at den folkekære komponist Bent Fabricius-Bjerre er død - 95 år gammel.

Nyheden er blevet modtaget med stor sorg hos tv-vært Anders Breinholt, der mange gange har inviteret Bent Fabricius-Bjerre på besøg i sit program 'Natholdet', hvor de har lavet spas og løjer. 

- Vi har haft et rigtig godt arbejdsvenskab. Jeg kan huske, at da han første gang genkendte mig, blev jeg helt stolt. 'Bent Fabricius kan genkende mig'. Og det er jo fordi, han var en legende. Man bliver godt, gammeldags starstruck, når han kommer ind i lokalet, og det er jo. fordi der ikke findes nogen som ham, siger Breinholt til Ekstra Bladet.

Nekrolog: En mester i både takt og tone

Han fortæller, at det har været en fornøjelse at arbejde sammen med Fabricius-Bjerre i 'Natholdet' - hver evig eneste gang.

- Bent har ikke deltaget, fordi han skulle sælge noget. Jeg har jo ofte musikere eller skuespillere med, som er aktuelle med et eller andet, men Bent var der af ren lyst. Han har gang på gang sagt ja til at deltage i vores dumme indslag, og han har samtidig syntes, at det var sjovt. Det var fantastisk at arbejde med ham, og jeg elskede hans selskab hver gang. Der findes simpelthen ingen som ham.

Her ses Bent Fabricius-Bjerre i 'Natholdet' sammen med Anders Breinholt. Foto: TV2
Her ses Bent Fabricius-Bjerre i 'Natholdet' sammen med Anders Breinholt. Foto: TV2
 

Lyttede altid
Breinholt husker tilbage på Fabricius-Bjerre som en person, der altid havde tid og overskud til andre.

Nær ven: Bent døde af kræft

- Han er et super indlevende menneske og meget interesseret i, hvad man har at sige. Det var oprigtigt, når han spurgte, hvordan det gik. Han fulgte altid op på det og var interesseret i det. Der var ikke noget overfladisk pis med ham. Han lyttede altid og var til stede, siger han og fortsætter:

- Jeg kan huske, at han en gang havde sine børn og børnebørn med i 'Natholdet', og optagelserne slutter jo sent. Så omkring klokken 21.30 sad han sammen med dem og spiste aftensmad på en sushirestaurant. Det siger noget om, hvor frisk og rørig han var. Det er usædvanligt at være så frisk, når man er 95 år.

- Normalt går vi jo på pension og har en god og dejlig alderdom, hvor vi trapper ned. Det er livscyklussen på en eller anden måde. Men hans cyklus var anderledes. Hvis jeg var 95 år, og Anders Breinholt ringede, havde jeg ikke sagt ja, så ville jeg nok hellere blive hjemme og drikke te, siger Breinholt med et grin og tilføjer:

- Men sådan var han ikke. Han var en ener. Jeg vil gerne sende en kondolence til hans familie. For de har jo mistet en far, en bedstefar og alt muligt andet.

- Det ryster mig virkelig