Annonce:
Annonce:

Hylder Albert på særlig dag

Albert Dyrlund mistede på tragisk vis livet, da han faldt ned fra et bjerg i Italien. Søndag ville han være fyldt 23 år

Privatfoto
Privatfoto
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Danske kendte

Maria Andersen mistede sin kæreste, youtuber Albert Dyrlund, da han tidligere på sommeren på tragisk vis omkom i en ulykke i Italien.

I et opslag på Instagram, som Ekstra Bladet har fået lov til at dele, hylder Maria Andersen sin afdøde kæreste, der søndag ville være fyldt 23 år.

'Det sjoveste og mest talentfulde menneske, den sødeste kæreste i hele verden har fødselsdag i dag. Jeg begraver mig dybt i billeder og videoer af os, i det mindste varer de for evigt', skriver Maria Andersen i opslaget.

Til Ekstra Bladet fortæller Maria Andersen, at hun fortsat i er dyb sorg, og at Alberts død stadig føles helt uvirkeligt.

Annonce:

'Det hele er meget hårdt, som man kan forvente, når man mister sin bedste ven og kæreste. Stadig meget uvirkeligt. Han er det første, jeg tænker på, når jeg vågner, og det sidste når jeg går i seng', skriver hun i en besked.

Perfekt eksempel
Maria Andersen, der til daglig arbejder som grafisk designer, fortæller videre, at Albert altid vil være i hendes tanker.

'Jeg prøver (både i dag), men også generelt at huske på alt, jeg har lært af ham. Der er så meget, vi alle kan lære. Han var et perfekt eksempel på at man skal gå efter sine drømme, at man ikke skal holde sig tilbage for eksempel af praktiske årsager, fordi man er bange for at fejle, eller af frygt for hvad andre tænker om en, men at man derimod bare skal springe ud i det, for livet er kort', skriver hun og fortsætter:

'Gør det, der føles rigtigt for DIG, og husk at være mega optimist på din rejse i livet, hvad end det er. Det var han, og jeg er evigt taknemmelig for at have haft ham i mit liv. Han har og vil altid have den største plads i mit hjerte'.

Annonce:

Selvom Albert Dyrlund og Maria Andersen mødte hinanden i vinteren 2020, stod de ikke frem som par offentligt, hvilket var en bevidst beslutning for at værne om deres privatliv, har hun tidligere fortalt til Ekstra Bladet.

Albert Dyrlund omkom, da han faldt under optagelsen af en video på en op mod 200 meter høj skrænt. Ulykken indtraf på vandreruten Forcella Pana ikke langt fra udsigtspunktet Seceda i det bjergrige område omkring Val Gardena.

Trods en hurtig, men svær redningsindsats stod Albert Dyrlunds liv ikke til at redde, har det lokale redningsmandskab tidligere fortalt Ekstra Bladet.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

På Ekstra Bladet skyder vi på alle
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bag om dansk politik

Vis alle artiklerne

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: