Der er efterhånden gået snart halvanden måned, siden sangeren Jimilian vandt 'Vild med dans', men han er fortsat helt høj på oplevelsen.
Det fortæller den 27-årige sanger og charmetrold i 'Uden filter' på YouTube, hvor værterne er de tidligere P3-gøglere Hav og Kamal.
- Det var helt sindssygt at være med. Det har været rigtigt stort for hele familien, og vi har bare elsket det. Jeg inviterede dem ind i studiet hver gang om fredagen. (...) Jeg har det mega godt. Jeg synes, det er helt vildt, at jeg har vundet 'Vild med dans'. Det er ekstremt. Jeg har den dér pokal derhjemme hos familien, og de er megastolte. Det betyder rigtig meget, siger Jimilian til Hav og Kamal.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Fucking sej
Og så kommer den. Rosen. For Jimilian er tydeligvis helt vildt imponeret over sin dejlige dansepartner, Asta Björk Ivarsdottir, som han fik lov at vinde programmet sammen med.
- Jeg fik også den bedste dansepartner, Asta, og fra første dag jeg mødte hende, var det bare sådan, at jeg følte, jeg havde kendt hende hele livet. Kender I ikke det, når man møder sådan et menneske? Asta er fucking sej, og hun er også lidt af et b-menneske, så vi var faktisk henne og træne om aftenen i stedet for om morgenen, og det kunne jeg rigtigt godt lide.
- I starten havde vi kun tre timer hver dag til at lære trinnene, men når man når rigtig langt, så har man uendelig tid, og så kan man træne, hvor meget man vil. Nogle gange trænede vi igennem fra 12 om dagen til 12 om natten, siger Jimilian, der bærer efternavnet Ismaili.
Jimilian taler i interviewet også om, hvordan det kom i stand, at han kom med 'Vild med dans', men det har Ekstra Bladet skrevet en artikel om tidligere. Den kan du læse her.
Du kan se hele interviewet med Hav og Kamal på YouTube her.
Husker du, hvor du muligvis har set Jimilian for mange år siden? Læs mere om det her.
--------- SPLIT ELEMENT ---------