I sorg: En stor personlighed

Karina Frimodt beskriver Kurt Thyboe som en klog og interessant mand, der gjorde sit for at slippe for at øve dansetrin

Kurt Thyboe var Karina Frimodts første dansepartner i 'Vild med dans'. Foto: Stine Tidsvilde
Kurt Thyboe var Karina Frimodts første dansepartner i 'Vild med dans'. Foto: Stine Tidsvilde
Følg Danske kendte

- Det er jeg virkelig ked af at høre.

Sådan lyder det fra danser Karina Frimodt, da Ekstra Bladet overbringer hende den triste nyhed, at Kurt Thyboe er gået bort efter kort tids sygdom. 81 år gammel.

Hun dansede med den legendariske boksekommentator i 'Vild med dans' tilbage i 2010 og husker ham tydeligt.

- Det er mange år siden, men jeg havde mange hyggelige stunder med Kurt, og jeg bliver trist over at høre det. Kurt var jo min første dansepartner i 'Vild med dans', så det er altid noget specielt. Kurt var megasjov, og han havde virkelig, virkelig mange anekdoter. Kunne han snakke sig fra tre timers dans, så gjorde han det, siger Karina Frimodt og tilføjer:

- Han kunne finde den ene historie efter den anden frem for at slippe for at øve trin.

Karina Frimodt og Kurt Thyboe røg ud som de første, men hun husker ham stadig tydeligt. Foto: Anthon Unger
Karina Frimodt og Kurt Thyboe røg ud som de første, men hun husker ham stadig tydeligt. Foto: Anthon Unger

Høflig og galant
Aldersforskellen mellem Karina Frimodt og Kurt Thyboe var markant, og det var noget, der gjorde Thyboe ekstra påpasselig, erindrer hun.

- Han var en meget klog og interessant mand at være sammen med, men jeg så også en anden side af ham. Han turde næsten ikke at stå tæt på mig, når vi skulle danse, fordi jeg var sådan en ung kvinde sammenlignet med ham. Han var meget høflig og meget galant. En virkelig god og sød mand. Mine tanker går til familien, siger hun.

Efter 'Vild med dans' gled kontakten langsomt ud.

- Vi holdt kontakten lidt efter, og så er vi stødt på hinanden i årene efter, men så løb det ud, fordi han boede i Barcelona med sin kone, Marianne. Der var jo nærmest ikke det, han ikke havde oplevet, og hans måde at fortælle på var fantastisk, siger hun.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Ekstra Bladet talte i februar med Kurt Thyboe om at have alzheimers og have mistet sin hustru.

Kurt Thyboe: Sygdom har ædt halvdelen af min hjerne

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Kom nu ud af busken, Dyrby