Inden nervepirrende finale: Jeg glæder mig sindssygt!

Det er ikke meget, man ser til Lisbeth Østergaard i 'Love Island', men det ændrer sig nu

Lisbeth Østergaard glæder sig til at få en mere aktiv rolle. Foto: ANTHON UNGER
Lisbeth Østergaard glæder sig til at få en mere aktiv rolle. Foto: ANTHON UNGER

Finalen på tv-programmet 'Love Island' nærmer sig med hastige skridt. Lørdag kåres vinderne i kærlighedsprogrammet, hvor parrene Ida og Jonas samt Oliver og Julie er tårnhøje favoritter til at tage sejren og de 250.000 kroner.

I finaledagene får man den populære værtinde Lisbeth Østergaard at se i en mere aktiv rolle. Det er nemlig småt, hvad man har set til hende indtil nu. Det erkender Lisbeth Østergaard også selv.

- Jeg har glædet mig til finaleugen, for der skal jeg være lidt mere med. Det er ikke et arbejde, der har taget livet af mig, griner hun og fortsætter.

- Jeg har fået mange spørgsmål til, hvorfor jeg ikke er mere med, men det er altså en konceptting.

Det kan man da også se i den uhyre populære britiske udgave af 'Love Island', hvor værten Caroline Flack ligesom Østergaard 'blot' er en vigtig bifigur.

Lisbeth Østergaard er vært, mens komikeren Dan Andersen agerer speaker i 'Love Island'. Foto: ANTHON UNGER
Lisbeth Østergaard er vært, mens komikeren Dan Andersen agerer speaker i 'Love Island'. Foto: ANTHON UNGER

Med finalens komme har Lisbeth Østergaard om få dage klaret sin første opgave som tv-vært for et realityprogram. Og det har været en lærerig proces for den tidligere 'Go' Morgen Danmark'-vært.

- Jeg har selvfølgelig set hvert afsnit, og det har været sjovt at følge, for jeg har ikke været en realitynørd inden. Jeg har set 'Robinson Ekspeditionen', men det er lidt det. Jeg har eksempelvis aldrig set et afsnit af 'Paradise Hotel', undskyld Rikke (Gøransson, red.), så når folk er kommet med referencer til parceremonier, så har jeg ikke helt forstået det, siger Lisbeth Østergaard.

- Men det har været mega fedt og sjovt. Det har været en leg. En alvorlig leg, for der er følelser indblandet, men det har været sjovt at lave. Nu glæder jeg mig bare sindssygt til at se, hvem der vinder.

Vildt akavet tv-kys: Av, det gjorde ondt det der!

Da programmet optages og sendes inden for en periode på 24-48 timer, har Danske Spil valgt at udbyde odds på vinderen. Her er Oliver og Julie snævre favoritter.