Fire er blevet til fem hjemme hos 'Nybygger'-parret Anne Bach og Todd Edlin, der vandt TV2-programmet i 2017.
De er nemlig blevet forældre til en lille dreng, som kom til verden 4. februar.
Det fortæller Anne på sin Instagram-profil.
Her lægger 'Nybygger'-deltageren dog ikke skjul på, at det har været en hård fødsel, og at ikke alt er gået helt efter planen. Den lille mand kom nemlig til verden for tidligt.
'Da den lille mands lunger slet var ikke klar til verden udenfor, har vi været indlagt på intensiv på neonatal, siden fødslen. Vi har gennemgået en milliard følelser, og fra vi stod magtestløse fredag, hvor de kortvarigt lagde ham i respirator for at give medicin direkte i lungerne, og en besked om fast respirator, hvis tingene ikke stabiliserede sig, til at vi nu sidder her en uge efter, og nu bekymrer os mest over vægtøgning. Han er så sej den lille fyr!', skriver Anne i opslaget.
Lys for enden
Her fortæller Anne, at tiden efter fødslen har været meget hård, men at de begynder at kunne se lysere på det hele nu, og at de håber, de snart kan komme hjem i trygge rammer.
'Det er gået så stærkt og så langsomt på samme tid, men nu begynder vi også at se lyset for enden af tunellen. I dag er vi rykket ud af intensiv og på mor/barn stue. Forhåbentlig kan vi snart komme hjem på tidligt hjemmeophold', lyder det i opslaget, hvor familien ligeledes takker personalet på neontalafdelingen for deres omsorg, mens de har været indlagt.
'Nybyggerne'-par sælger vinderhuset
For et par uger siden fortalte Anne og Todd til Ekstra Bladet, at de havde taget en stor beslutning og sat det hus til salg, som de vandt i forbindelse med 'Nybyggerne, og som de har boet i siden, fordi det ikke længere var stort nok til deres voksende familie.
Hvad de nu skal, ved de dog endnu ikke, fortalte Anne til Ekstra Bladet.
Ekstra Bladet arbejder på at få en kommentar fra Anne og Todd, men det har i skrivende stund ikke været muligt.
Har du undret dig over, hvordan det går de tidligere deltagere og vindere i 'Nybyggerne'? Bliv klogere på det herunder (+), hvor Ekstra Bladet har taget en snak med flere af dem.
Brud og nye projekter: Her er 'Nybyggerne' i dag
--------- SPLIT ELEMENT ---------