Annonce:
Annonce:

Ingen kvaler - du betaler: Gorm's efterlader milliongæld til staten

Statskassen står tilbage med en lang næse og en regning, når pizzakæden Gorm's genopstår efter konkurs

Gorm Wisweh er tilbage som pizzamand. Foto: Jonas Olufson
Gorm Wisweh er tilbage som pizzamand. Foto: Jonas Olufson
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Danske kendte

Selv hvis du ikke har sat tænderne i pizza fra Gorm's, kommer kæden til at koste dig penge, da statskassen kommer til at stå tilbage med et tab.

Mandag kom det frem, at pizzakæden genopstår i selskabet CPH Gastro Projects ApS, der både består af nye ansigter og tidligere ejere af den konkursramte pizzakæde, heriblandt Gorm Wisweh selv.

Gælden, der blandt andet inkluderer 14,1 millioner kroner til staten i form af Vækstfonden og Gældsstyrelsen, efterlades i det konkursramte selskab.

Ifølge Philip Prochownik fra Kammeradvokaten Poul Schmith, der er medkurator i konkursen, får staten ikke alle penge tilbage.

- Det er ikke min forventning, at alle kreditorer får fuld betaling. Hvis det var tilfældet, er insolvens ikke længere til stede, og så var vi ikke i en konkurssituation, siger han til Berlingske.

Annonce:

Til Ekstra Bladet ønsker Philip Prochownik ikke at oplyse, hvor meget aktiverne er blevet solgt for, og han fortæller, at det stadig er så tidligt i processen, at de endnu ikke har det fulde overblik over alle aktiver og passiver. Det vides derfor heller ikke, hvordan det endelige billede kommer til at se ud.

Flere bud
Han fortæller, at der kom en række forskellige bud på Gorm's.

- Der var egentlig en ganske fin interesse, som faldt i to dele. Der var dem, der kun var interesserede i at købe aktiverne, og så var der kun ét bud, hvor de var interesseret i virksomheden - og herunder medarbejderne. Så man kan sige, at den løsning, vi endte med, medfører, at små 90 procent af alle medarbejderne fortsætter i et nyt setup, og dermed er deres ansættelsesvilkår sikret fremadrettet, siger han.

- Der er jo flere ting, der spiller ind. Hvis man sælger stumperne fra, kommer der penge ind, men til gengæld er der også en massiv forpligtelsesside, hvorimod man i et scenarie, hvor man lykkes med at få overdraget virksomheden, også får reduceret medarbejderforpligtelserne og sikret jobs frem for alt.

Annonce:

Ekstra Bladet har været i kontakt med Gorm Wisweh, der i en sms afviser at stille op til interview på nuværende tidspunkt, fordi han har travlt og prioriterer at få gang i forretningen igen.

Han har i skrivende stund ikke besvaret spørgsmål om, hvordan det er at være tilbage, hvad de har betalt for aktiverne, og hvordan han har det med at efterlade det offentlige med en stor regning.

Adm. direktør Christian Madsen ønsker ikke at stille op til interview før efter påske.

Op- og nedture

Gorm Wisweh var med til at stifte kæden, som han har lagt navn og ansigt til, i 2008. Siden ekspanderede de løbende, og ti år senere solgt de 67 procent af ejerskabet til norske Orkla.

I den forbindelse scorede Gorm Wisweh, som ejede mellem 15 og 20 procent af kæden, omkring 6,2 millioner kroner, og sammen med de resterende ejere beholdt han en mindre ejerandel i selskabet.

Gorm's blev dog ingen succes for Orkla, og i 2021 solgte Orkla størstedelen af kæden tilbage til de oprindelige stiftere efter store tab - især på grund af coronapandemien. Den norske fødevaregigant havde nedskrevet værdien af Gorm's-ejerskabet med 89 millioner norske kroner, der dengang svarede til 65 millioner danske kroner, skrev Fødevarewatch for to år siden.

Orkla fastholdt et ejerskab på mellem 15 og 19,99 procent af den nu konkursramte pizzakæde. Orkla er ikke en del af den nye ejerkreds, hvor Gorm Wisweh, Christian Madsen, Malene Bolvig Nielsen og Jakob Mikkel Hansen ejer mellem 15 og 19,99 procent hver, mens den nye investor, rigmanden Kim Bjørnskov Eriksen, ejer mellem 20 og 24,99 procent.

Sådan opbyggede Gorm sit pizza-imperium

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Hvad er din pris, Mette?
Annonce:
Annonce:

... MEGA-GALLERI

Annonce:
Annonce: