Irina involveret i svindelnummer: Reklamerede for fup-firma

Bloggeren Irina Olsen er havnet i strid modvind efter – i god tro – at have annonceret for et falsk firma

Irina Olsen reklamerede for et firma, der ifølge BT har snydt deres kunder. Foto: Mogens Flindt
Irina Olsen reklamerede for et firma, der ifølge BT har snydt deres kunder. Foto: Mogens Flindt
Følg Danske kendte

I sidste uge reklamerede den populære realitystjerne og blogger Irina Olsen på sin Instagram-profil og Snapchat for en speciel hudcreme fra firmaet Brymask.com.

I opslaget opfordrede hun sine mange følgere til at købe produktet ’Black Mask’.

- Giver min hud en grundig rens med denne peel-off maske fra @brymask.com inden rejsen! skrev Irina Olsen på Instagram.

Det fremgår af firmaets egen hjemmeside, at cremen kan købes uden yderligere binding og med gratis fragt til den lette sum af ni kroner.

Men ifølge BT har firmaet hævet et langt større beløb, så snart de fik fingrene i kundernes dankort-nummer.

BT har været i kontakt med 22-årige Denice Kjærsgård Schulz, som selv er blevet snydt af firmaet Brymask.com.

- Det er bedrageri og svindel. Derfor har jeg også meldt det til politiet. Det er jo ikke fedt, at en kendt person, som er forbillede for så mange, er en del af sådan noget fusk, siger Denice Kjærsgård Schulz til BT.

Hun købte to cremer til 18 kroner og forventede efter at have indtastet sine dankortoplysninger på hjemmesiden at få fratrukket samme beløb på sin bankkonto. I stedet blev der hævet 1215 kroner. Og ingen pakke blev modtaget.

- Jeg skrev også på firmaets egen Instragram-profil uden at få svar, og det telefonnummer jeg ringede til var en autoriseret elektriker, som intet kendte til hjemmesiden, forklarer Denice Kjærgard Schultz.

Irina deler afslørende foto: Jeg elsker mine deller

Irina: Det må ikke ske
Ekstra Bladet har kontaktet Irina Olsen for at få svar på, hvorfor hun reklamerede for firmaet, der ifølge BT ikke har haft rent mel i posen. Hun fortæller, at hun selv har prøvet at finde hoved og hale i det hele, og at hun allerede har været i kontakt med sine læsere.

- Den slags må selvfølgelig ikke ske. Af dem jeg har været i kontakt med af læsere, så har deres bank hjulpet dem med at trække penge retur og virksomheden er meldt til politiet. Jeg er super ked af, at det skal gå ud over mine følgere og det MÅ ikke ske igen, beklager Irina Olsen i en dybtfølt sms til Ekstra Bladet og henviser desuden til sin Snapchat-profil, hvor hun også underskylder for episoden.

- Og jeg er klar over, at jeg må være EKSTRA kritisk fremover, tilføjer hun.

Der fremgår ikke nogle kontaktoplysninger på firmaets hjemmeside, og ifølge BT har virksomheden intet CVR-nummer og er altså dermed ikke registreret. Instagram-profilen er desuden blevet lukket.

Irina Olsen forklarer til Ekstra Bladet, at hun blev kontaktet af virksomheden via deres officielle Instagram-konto, men at hun til at starte med ikke anede uråd og derfor handlede i god tro, da kommunikationen forløb helt normalt.

Men da de negative tilbagemeldinger fra hendes brugere begyndte at strømme ind i indbakken, begyndte alarmklokkerne at ringe. Det forklarer hun på sin Snapchat-profil.

Seneste nyt

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.