Janni og Karsten Ree i retten i bestikkelsessag

To betjente er tiltalt for at have modtaget bestikkelse fra rigmanden Karsten Ree

Følg Underholdning
Følg Danske kendte

To betjente fra Nordsjællands Politi på 56 og 63 år indtog mandag vidneskranken i retten i Helsingør for at afgive deres forklaring i sagen, hvor de begge er tiltalt for at have modtaget bestikkelse fra rigmanden Karsten Ree i form af gratis ophold på hans safarifarm i Kenya.

Den anslåede værdi af opholdet på Karen Blixen Camp er omkring 22.500 kroner.

De to betjente er derudover tiltalt for på samme tur til Afrika at have modtaget et gratis ophold på et resort på Zanzibar, Tanzania, til en værdi af cirka 4.100 kroner.

Mens anklageren kræver en ubetinget fængselsstraf til de to betjente, så nægter de sig begge skyldige i at have modtaget nogen form for bestikkelse fra Karsten Ree.

Karsten Ree om bestikkelsessag: Det er i småtingsafdelingen

At de to tiltalte har været på Rees afrikanske farm uden at betale, benægter de ikke. Men at turen på nogen måde er betaling eller bestikkelse, er ikke rigtigt, hævder de.

Betjentene stiftede for første gang bekendtskab med rigmanden, da han tilbage i efteråret 2014 var sigtet i en sag om menneskehandel. Sigtelsen blev frafaldet i december samme år.

Janni Ree mener ikke, at parret eller betjentene har gjort noget forkert. Foto: Mogens Flindt
Janni Ree mener ikke, at parret eller betjentene har gjort noget forkert. Foto: Mogens Flindt

Både Karsten Ree og hans hustru Janni Ree vidner i dag i Retten i Helsingør, hvor Ekstra Bladet mødte sidstnævnte.

- Jeg skal fortælle, hvordan vi har lært dem at kende. Hvordan de har været til kaffe og kage, at vi så blev venner, og de blev inviteret ned til Karstens Camp i Kenya, fortæller Janni Ree og fortsætter.

- Jeg mener, det er foråret 2015, at de kommer til kaffe hos os, og så går det ellers sin gang, og så kommer de oftere og oftere, og så bliver vi tættere og tættere venner.

- Kan du forstå, at det virker mistænkeligt, at man bliver gode venner med nogen, der har efterforsket en for menneskehandel?

- Når du siger det sådan, så kan jeg måske godt forstå det, det ville jo svare til, at jeg blev venner med dem, der efterforskede mig i min tid. Men når en sag er lukket, så har jeg det også sådan, at den er slukket og lukket. Så har man lov til at blive venner med hvem man end har lyst til. Det kan jeg ikke se, at der er noget strafbart i.

Janni Ree i 40 kilos lykke: - Det er en stor sensation

Det var Karsten Rees idé, at de to betjente at besøge ham på hans camp i Kenya.

- De har rejst i Somalia, og jeg foreslog dem, at de skulle tage ned til mig i Kenya for at opleve noget ordentligt dyreliv. Men det var ikke en præmie, har Karsten Ree tidligere fortalt.

Ree tilføjede, at de to politifolk havde oplyst deres overordnede om, at de skulle besøge ham på deres ferie.

- Det kunne vedkommende ikke se noget galt i, og så var det i orden, sagde han.

Han anslog dengang over for Ekstra Bladet, at besøget har kostet ham omkring 500 kroner - det stykke fra de 26.000 kroner, som den uafhængige politianklagemyndighed anfører.

Også en fotograf og en journalist fra ugebladet Se og Hør var med på turen for at lave en reportage til bladet. Også de vidner i retten i dag.

Strafferammen i paragraf 144 er fra bøde og op til seks års fængsel. Der forventes at falde afgørelse på fredag.

Karsten Ree tabte 800 mio på bank-kollaps: Glad for bankdirektørs frifindelse

Mere fra Ekstra Bladet+

Er Danmark for lille til store hemmeligheder?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+