Når begge ens forældre er utroligt velhavende, er det tilsyneladende ikke et problem at give sig selv en fødselsdagsgave af de helt store.
På Instagram har Janni Spies og Christian Kjærs søn, Christopher, lagt et billede af en Maserati Q4, som han praler med er hans egen.
'Forsinket 18 års gave til mig selv', bekendtgør millionærarvingen.
Gaven får et 'Til lykke, min skat' med på vejen af storesøster, Michala Kjær, som Christopher kalder for Mulle.
Christian Kjær taber 2,7 mio. til amerikansk fodboldstjerne
Prisen for en Maserati begynder på omkring 1,3 millioner og stiger i pris alt efter udstyr.
Det er ikke kun Christopher, der er godt kørende på de nordsjællandske landeveje.
Forelsket Michala Kjær viser sin nye kæreste frem
Storesøster Michala fik for to et halvt år siden en Porsche Panamera, som koster på den rigtige side af tre millioner kroner.
Nu har lillebror lagt sig i hjulsporet på hende med en bil, der matcher familieformuen.