- Jeg drak og festede sorgerne væk

Coronavirus har lammet Danmark, men for realitystjernen Sarah Tiedt har den faktisk ført noget positivt med sig

- Jeg drak og festede sorgerne væk

Se tidligere vinder Lenny Pihl grille de nye paradisoer ved snigpremieren. Video/redigering: Lars Sejr/Signe Skov

Lad det være sagt med det samme.

Realitydeltageren Sarah Tiedt synes ikke, coronavirus er en god ting. Tværtimod. Men det har hjulpet hende til at få styr på et liv, der var på vej ud af et sidespor.

Det fortæller hun til Ekstra Bladet.

I begyndelsen af januar gik hun og tv-kendissen Türker Alici fra hinanden. Det betød, at hun stod uden kæreste, uden job og uden bopæl, da hun skulle fraflytte deres fælles adresse i Aarhus.

- Set i det perspektiv var alt bare noget lort for mig. Jeg kom hjem til København, og der knækkede det for mig. Det var dejligt at komme hjem, men min hverdag knækkede dag for dag, siger hun og fortsætter:

- Jeg blev mere og mere ligeglad med mit liv. Jeg begyndte at feste hver eneste dag. Jeg var kun vågen om aftenen og om natten. Jeg plejede at være en meget stærk og selvstændig kvinde, men det var jeg lige pludselig ikke mere. Jeg må erkende, jeg drak og festede mine sorger væk.

Türker og Sarah til snigpremieren på den nye sæson af 'Paradise Hotel'. Kort efter gik de fra hinanden. Foto: Linda Johansen
Türker og Sarah til snigpremieren på den nye sæson af 'Paradise Hotel'. Kort efter gik de fra hinanden. Foto: Linda Johansen

Hun understreger, at det ikke kun var bruddet fra Türker, der fik hende ud på et sidespor. Hele situationen omkring hendes liv blev bare for meget.

- Det røg rigtig langt ud, jeg kunne slet ikke genkende mig selv, siger hun.

Hun rakte derfor en hånd ud efter hjælp, og Türker var klar til at træde til.

- Han står her altid - for mit bedste, og han vil mig alt godt i livet. Türker er så god og hjælper mig tilbage på sporet, fortæller hun.

Sarah Tiedt kunne slet ikke kende sig selv længere. Foto: Mogens Flindt
Sarah Tiedt kunne slet ikke kende sig selv længere. Foto: Mogens Flindt

At coronavirus har ramt Danmark - tilsat regeringens restriktioner - har været en fordel for Sarah Tiedt.

- Meget lort kan man sige om corona, men en positiv ting, det har gjort for mig, er; det gør, at jeg kommer endnu mere tilbage på sporet. Det holder mig langt væk fra byen og fra folk med dårlig indflydelse, siger hun og fortsætter:

- Jeg siger ikke, at corona er en god ting, men det gør, at jeg står op, tager på job, kører hjem, ordner mine ting og lægger mig i seng. Det hjælper mig, at alt er lukket og slukket, siger hun.

Sarah Tiedt var med i 'Paradise Hotel' sidste år, hvor hun var blandt finalisterne. Siden har hun opnået enorm popularitet på de sociale medier, hvor hun følges af 154.000 brugere på Instagram.