Det er en meget overrasket og lettere rystet Thomas Gravesen, Ekstra Bladet fanger over telefonen, ganske kort efter, den tidligere landsholdskok Per Thøstesen, der i mere end 20 år var tilknyttet det danske herrelandshold i fodbold, har modtaget en dom på 40 dages ubetinget fængsel.
- Jeg ved næsten ikke, hvad jeg skal sige. Det kommer meget bag på mig. Jeg vidste ikke engang, han havde været indblandet i sådan en voldssituation. Jeg synes bestemt ikke, han har virket som en voldelig fyr, når jeg har været i selskab med ham. Det kommer da helt klart som en overraskelse, siger Thomas Gravesen, der gennem mange år og slutrunder med landsholdet nød godt af gourmet-kokkens talent for madlavning.
Har du nogensinde oplevet, at han skulle have et hidsigt temperament?
- Nej, han har aldrig haft aggressive tendenser i de tider, hvor jeg har mødt ham og været sammen med ham. Jeg har aldrig set sådan en side af ham, hvor han har været så presset, at han har haft brug for at slå et andet menneske. De træk kender jeg slet ikke til, siger Gravesen og tilføjer:
- Jeg synes, det er svært at forholde sig til. Jeg kender ham kun som en hyggelig og lun fyr. Altid godt selskab og god til at få snakken til at gå. Det her kommer helt klart bag på mig.
Thøstesen blev tirsdag eftermiddag dømt for vold i Østre Landsret. Her stadfæstede Landsretten en tidligere dom fra Københavns Byret, hvilket betyder, at Per Thøstesten er dømt til 40 dages ubetinget fængsel for simpel vold.
Ifølge retten har kendiskokken to gange slået en taxachauffør på Trianglen på Østerbro i København med flad hånd 25. februar 2021, så chaufføren mistede sine tandproteser.
Flere vidner beskrev Per Thøstesen som værende beruset under episoden.
Landsholdets kok
Per Thøstesen er kendt for at have været kok for fodboldlandsholdet i mange år, indtil han 1. december 2022 meddelte, at han stoppede den tjans, umiddelbart efter Danmark røg ud af VM.
Derudover er han ejer og køkkenchef i luksusrestauranten Bistro Boheme på Esplanaden i København.
Han har også været aktuel med sin egen burger på McDonald's.
Læs mere om kendiskokken og hans temperament her:
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Prins William slog Prins Harry i ansigtet. Det siger Harry i hvert fald i sin nye bog. Hør mere om slagsmålet og de mange andre historier fra bogen i 'Der er brev'.