Jim Lyngvild: Jeg jublede da min far døde

I sin nye bog 'Møgunge' beretter Jim Lyngvild om, hvordan hans far tæskede både hans mor og hans fire ældre søskende

Jim Lyngvild vil aldrig glemme sin fars modbydelige vold: Min far døde heldigvis, da jeg var 10 år gammel. Og jeg kan tydeligt huske, at jeg jublede over hans død.(Foto: Michael Stub)
Jim Lyngvild vil aldrig glemme sin fars modbydelige vold: Min far døde heldigvis, da jeg var 10 år gammel. Og jeg kan tydeligt huske, at jeg jublede over hans død.(Foto: Michael Stub)
Følg Underholdning
Følg Danske kendte

- Når jeg tænker på mine første barndomsår, får jeg billeder af min far, der slår min mor. Min far tæskede min mor og mine fire ældre søskende. Ikke mig, for jeg var min fars lille pryd. Hans eneste søn. Det gjorde det bestemt ikke bedre. Når han var sur på min mor, kaldte han hende ’lille blomst’, og når han sagde: ”lille blomst” med sitrende overlæbe, så vidste vi, at der var øretæver i luften. Jeg har fortrængt meget fra den tid. Det er pakket så langt ned, at jeg ikke kan finde det frem, men jeg husker angsten, når min far fik lyst til at tæve min mor. Og jeg kan huske, hvordan vi søskende prøvede at dække for hende, så han ikke fik fat i hende. Det lykkedes selvfølgelig aldrig. Vi var for små og for bange.

Så markant beskriver Jim Lyngvild sin problemfyldte barndom i et uddrag fra hans nye bog 'Møgunge', der kommer på gaden den 4. oktober på Politikens Forlag. Til Ekstra Bladet uddyber Jim Lyngvild det markante uddrag fra hans bog og forklarer blandt andet, hvorfor han selv tror, at hans far tæskede hans mor.

- Det gjorde han nok, fordi han ikke havde oplevet andet end selv at få tæsk. Alle mænd i min fars familie, både min far og min farfar og sikkert også min oldefar var totalt ødelagte. De tæskede deres koner og børn. Og jeg tror egentlig ikke, at det var særlig unormalt. Det var bare noget man gjorde i visse familier dengang.

(artiklen fortsætter under billedet)

Her ses Jim Lyngvild i typisk vikinge-stil i sin vikinge-borg Rarunsborg. (Foto: Privatfoto)
Her ses Jim Lyngvild i typisk vikinge-stil i sin vikinge-borg Rarunsborg. (Foto: Privatfoto)
 

Den modbydelige vold
Blev din far voldelig i forbindelse med, at han havde drukket for meget alkohol?

- Volden blev altid udløst, når han havde drukket for meget alkohol. Men generelt set var volden den eneste måde, som han kunne hævde sig på. Min mor er nemlig en meget stærk og meget skarp og intelligent kvinde. Og min fars eneste våben mod min mors intelligens var at tæske hende.

- Jeg han huske, hvor modbydeligt det var i alle de har voldelige situationer. Men det var også skræmmende og uforståeligt for mig, at jeg på en måde blev sat op på en piedestal som min fars lille ægte søn i midten af det hele. Jeg blev aldrig selv slået eller gjort til grin. Men det gjorde alle de andre, forklarer Jim Lyngvild.

Jim Lyngvilds mor havde tre døtre og en søn fra et tidligere ægteskab, før hun blev gift med Jim Lyngvilds far. Og de fik så sammen lille Jim, der blev sin fars øjesten, mens faren lod al sin indespærrede vrede gå ud over hans fire halvsøskende og moren.

- Min fars store ønske var, at jeg blev bokser. Så hvert år, når der var fastelavn, sagde jeg til min far, at jeg havde været udklædt som bokser, selv om jeg havde været udklædt som prinsesse eller noget andet. Og det gjorde jeg, fordi jeg var så bange for min far, siger Jim Lyngvild og tager en dyb indånding, før han  tilføjer:

- Men min far døde heldigvis, da jeg var 10 år gammel. Og jeg kan tydeligt huske, at jeg jublede over hans død.

(artiklen fortsætter under billedet)

Jim Lyngvild er ikke bange for at udstille sig selv. (Foto: Jan Unger)
Jim Lyngvild er ikke bange for at udstille sig selv. (Foto: Jan Unger)
 

Min mors vigtige kærlighed
Jims mor kastede sig efterfølgende ind i et nyt ægteskab,  og hun har nu levet i et godt ægteskab med Jims stedfar Kim i 25 år. En mand, der ifølge Jim Lyngvild er et fantastisk menneske og som har medvirket til at give hans mor et godt liv.

Jim Lyngvild vil også gerne understrege, hvor vigtig hans mors kærlighed har været for hans liv.

- Havde det ikke været for min mor, var jeg nok endt med at få et dårligt liv. Jeg oplevede så meget ondskab gennem min far, der tæskede min mor  og mine søskende. Men det hele blev opvejet af min mors enorme kærlighed til mig. Ethvert menneske burde føle stor kærlighed fra mindst en person.

Jim Lyngvild har også i dag et meget tæt forhold til sin 66-årige mor og sine fire søskende, og han er ret sikker på, at de på et eller andet plan er stolte af hans succes, selv om hele familien ifølge Jim Lyngvild politisk er ræve røde, mens han selv betragter sig som vikinge-blå.

(artiklen fortsætter under billedet)

Jim Lyngvild betragter sig politisk som vikinge-blå. Her står han med Inger Støjberg fra 'Blå Blok'.(Foto: Polfoto)
Jim Lyngvild betragter sig politisk som vikinge-blå. Her står han med Inger Støjberg fra 'Blå Blok'.(Foto: Polfoto)
 

Jim Lyngvild har en meget høj IQ
I forordet til din bog står der blandt andet, at du blev kastet fra den ene skole til den anden, fordi du kedede dig i timerne og lavede larm og skabte fjender blandt de andre elever. Hvorfor tror du selv, at du havde det på den måde i skolen?

- Jeg blev på et tidspunkt indlagt på børnepsykiatrisk afdeling på Nordvang, og her fandt de ud af, at jeg har en meget høj IQ(intelligenskvotient). Og det var en af grundede til, at jeg hele tiden følte mig fremmed og ikke passede rigtigt ind i skoleklasserne. Jeg tænkte på en helt anden måde end alle de andre elever, siger Jim Lyngvild og tilføjer:

- I dag er min IQ blevet en stor gave for mig. Jeg har en stor elastik i min hjerne, der er  skyld i, at jeg er i stand til at kaste mig ud i alle de ting, som jeg gør i dag. Men da jeg var 7,8 og 9 år gammel, var min høje IQ min værste fjende. Jeg sad jo og kedede mig, når de andre terpede med ting, der var ekstremt nemme for mig.

Møgunger har stort potentiale
Kan du forklare, hvad du mener med, at der er et kæmpe potentiale i alle møgunger?

Jeg var en møgunge. Og det er også derfor, at min nye bog hedder ’Møgunge’. Det er det ord, som jeg har hørt aller mest som barn: Hold kæft din lille møgunge.

- Men jeg har lært, at møgungerne. De små, skæve og mærkelige eksistenser. Det er som regel dem, der vokser op og bliver fuldstændig fantastiske. Man kan se det på nogle af de danske kendisser, der virkelig er blevet moppet og har følt sig uden for og følt sig skæve – det er folk som Silas Holst, Anne-Grethe Bjarup Riis og Ole Henriksen. Møgungerne er ofte dem, som kan noget særligt.

Jim Lyngvild har også for nylig involveret sig i den meget debatterede sag omkring de specialklasse-elever på Aabybro-skolen i Nordjylland, der blev sendt på udflugt i forbindelse med, at kronprinsesse Mary skulle indvie skolen officielt.

- Nu har jeg inviteret alle specialklasserne ned for at besøge mig. Jeg har fået i hundrede vis af breve fra specialklasse-forældre og fra børn, der har det svært. Og der er altså virkelig brug for et talerør for de her elever, der stadig sidder og føler sig fuldstændigt forkerte. Det har været en stor glæde for mig, at mine ord har været med til at give håb for nogle mennesker, der ellers føler, at de er tabt på gulvet, siger Jim Lyngvild.

Jim Lyngvilds bog 'Møgunge' udkommer den 4. oktober på Politikens Forlag. Den er 216 sider lang og koster 250 kroner.

 

Om forfatteren
Jim Lyngvild (f. 1978) er designer, forfa¬tter og modekommentator. Uddannet designer fra Fashion Design Akademiet og desuden uddannet fotograf. I samarbejde med familiefirmaet Plum A/S har Jim Lyngvild skabt skønhedsserien Raunsborg og i samarbejde med Bryggeriet Vestfyen har han desuden skabt Bryggeriet Frejdahl.

Jim Lyngvild har også i mange år arbejdet som modediktator for Ekstra Bladet. Det kan man tydeligt se på det her billede. (Foto: Anthon Unger)
Jim Lyngvild har også i mange år arbejdet som modediktator for Ekstra Bladet. Det kan man tydeligt se på det her billede. (Foto: Anthon Unger)
 

 

 

 

 

 

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
Fronten forstærkes - velkommen til Finland og Sverige

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+