Jonatan Spang troede ikke på komiker-karriere

Komikeren Jonatan Spang havde aldrig tænkt, at et kreativt arbejde var en mulighed for en lille dreng fra Gladsaxe

Komikeren fik ikke de skrå brædder ind fra barnsben. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Komikeren fik ikke de skrå brædder ind fra barnsben. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Følg Underholdning
Følg Danske kendte

I flere år har komikeren Jonatan Spang ikke bare stået bag det ene stand up-show efter det andet, han har også været med på de skrå brædder, store lærreder og endda bestredet posten som teaterdirektør på Nørrebro Teater.

Dansk komiker udsat for sexchikane på scenen

Men det lå ikke altid i kortene for komikeren, at han skulle have et kreativt job. Faktisk anede Jonatan Spang slet ikke, at en karriere på scenen det var en reel mulighed.

- Jeg er vokset op i en almindelig middelklassefamilie i en forstad til København, og da jeg voksede op, havde jeg ingen idé om, at jeg kunne blive sådan én, der stod på en scene, siger Jonatan Spang, der kan bryste sig af en nominering til årets komiker ved Zulu Comedy Galla.

Danske kendte: Disse komikere er sjovest

Søgte ind på skuespillerskolen
Den folkekære komiker, der står bag shows som 'Damer' og 'Danmark', startede efter folkeskolen på Den Fri Ungdomsuddannelse, der dengang blot var et pilotprojekt.

Samtidig gik han på en daghøjskole, hvor han prøvede kræfter med drama som fag. Her fortalte nogle bekendte, at de havde søgt ind på Teaterskolen.

- Jeg blev overrasket over, at en teaterskole overhovedet fandtes. Da jeg havde hørt det, kunne jeg godt se, det var åbenlyst, men jeg var ikke blevet præsenteret for det tidligere, siger 'Alle for én'-skuespilleren.

- Ingen havde sagt, at det var en mulighed, og det var ikke en del af min virkelighed. Så da jeg hørte, at der fandtes sådan en skole, tænkte jeg, at der ville jeg sgu også søge ind, siger Jonatan Spang.

Jonatan Spang: Gider ikke længere sig selv

I 1999 blev han optaget på Skuespillerskolen i Aarhus. Samme år vandt han Danmarksmesterskabet i Stand-up, og siden har han ikke set sig tilbage.

Nu har han altså chancen for at vinde trofæet som Danmarks bedste komiker, når Zulu Comedy Galla løber af stablen den 1. september i Operaen i København.

Mere fra Ekstra Bladet+

Kristendemokraterne ligner efterhånden en abort

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+

LIGE NU