Jubler: - Det er for vildt

Oh Land er atter en del af dommerpanelet, når 'X Factor' blænder op for en ny sæson. Det til trods for, at hun for kort tid siden blev mor for anden gang

Blachman og Oh land taler om ligeløn. Video: Philip Davali. Redigering: Martin Ekelund
Følg Danske kendte

Det var en storsmilende Oh Land, som Ekstra Bladet fredag mødte til pressemøde forud for den nye sæson af 'X Factor', der har premiere i det nye år.

Her kunne hun nemlig løfte sløret for, at hun er klar til endnu en sæson af 'X Factor'. Det til trods for, at hun blev mor til en lille ny i august.

Oh Land skal sammen med Thomas Blachman som noget helt nyt sidde i dommerstolen med dj Martin Jensen, og det glæder hun sig til.

- Jeg glæder mig. Det bliver sindssygt sjovt med en ny dommer ved siden af. Han er jo bare virkelig skøn og et optimistisk menneske. Han tilføjer noget meget andet rent kreativt i forhold til, hvad Thomas og jeg kan. Det er et godt match, fordi det er et umach. Han kommer med noget helt anderledes, og han er ekspert på en genre, som Thomas og jeg ikke kender til, siger en glad Oh Land.

Martin Jensen er ny 'X Factor'-dommer. Video: Philip Davali.

Sofie Linde stak af fra pressen

Den kendte sangerinde har været dommer i to år, men har endnu ikke haft en artist i finalen, og netop det vil hun gerne lave om på nu.

- Jeg har lavet to sæsoner, men jeg er slet ikke nået i mål med det. Jeg skal have en i finalen, og jeg skal også vinde, så jeg er nødt til at komme tilbage. Tredje gang er lykkens gang, siger hun med et grin og tilføjer:

- Jeg skal stramme ballerne.

Oh Land glæder sig til igen at være dommer på 'X Factor'. Foto: Philip Davali
Oh Land glæder sig til igen at være dommer på 'X Factor'. Foto: Philip Davali

'En udfordring'
Selvom Oh Land har et lille barn på armen, når 'X Factors' auditions går i gang, og liveshows skal afvikles, har det ikke skræmt hende væk fra opgaven.

- Det er selvfølgelig en udfordring, men jeg har prøvet det før. Det er min anden søn. Det er bare lidt gamet, når man er selvstændig og kreativ og skal have det hele til at spille sammen. Så er man nødt til at gøre tingene på en lidt mere fleksibel måde, og så er der en god produktion, som hjælper med, at når der bliver skreget, tager jeg en ammepause, og så har jeg en skidegod mand, som tager en lang barsel, og så hjælper vi hinanden, siger Oh Land, der danner par med musikeren Adi Zukanović.

Overrasker: Her er de nye 'X Factor'-dommere

Fra sit ægteskab med kunstneren Eske Kath har hun også sønnen, Svend.

- Hvordan føles det at kunne kalde sig mor til to?

- Det er for vildt. Jeg skal virkelig vænne mig til, at jeg pludselig skal sige 'børnene' i flertal. Det er ret vildt. Men jeg elsker det. Det er så sødt at se, at min store dreng pludselig har en søskende. Den der søskendekærlighed er virkelig fantastisk at se, siger Oh Land.

Hun lægger heller ikke skjul på, at det er en stor ting at se sin kæreste blive far for første gang.

- Det er helt klart specielt. Jeg vidste godt, han ville være sindssygt god til det, og det er han også med min store dreng, Svend. Så det kommer ikke som en overraskelse, at han er mega god til at være far, siger hun med et smil.

 

 

Seneste nyt

Hun mobber. Hun intimiderer. Hun håner.

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.