Den tidligere leder af Liberal Alliance Anders Samuelsen, 53, er blevet far for tredje gang.
Det fortæller han i et opslag på Facebook.
'Livet er smukt. Tak min elskede. Velkommen søde dreng', skriver han til opslaget.
Også på Instagram har han delt den glædelige nyhed. Her fortæller han, at den lille ny kom til verden 21. februar.
'Christina er i dag blevet mor for første gang og jeg er blevet far for tredje gang', skriver han og fortsætter:
'Lige nu er jeg så fyldt med dyb taknemmelighed og beundring over min elskedes overmenneskelige indsats, det fantastiske, omsorgsfulde og professionelle personale på Rigshospitalet og den dybeste taknemmelighed overfor at få muligheden for at opleve dette under.'
Anders Samuelsen har to sønner fra et tidligere forhold, mens den nytilkomne i børneflokken er parrets første fælles barn.
Det er samtidig 45-årige Christina Sunns første barn.
Ekstra Bladet har været i kontakt med Anders Samuelsen, der oplyser, at parret ikke har yderligere kommentarer.