Jubler: Fik helt særlig overraskelse

Rosalinde Mynster er blevet forlovet

Rosalinde Mynster er især kendt fra 'Badehotellet'. Foto: Mike Kollöffel/TV2
Rosalinde Mynster er især kendt fra 'Badehotellet'. Foto: Mike Kollöffel/TV2

Smilene er ekstra store hjemme hos skuespiller Rosalinde Mynster, der af mange er kendt fra 'Badehotellet', lige for tiden.

På sin 30-års fødselsdag mandag fik hun nemlig en helt særlig overraskelse.

Hendes kæreste, Jakob Emil Lamdahl Pedersen, gik nemlig i dagens anledning på knæ og friede til Rosalinde Mynster, og på Instagram fremviser hun en gigantisk diamantring og fortæller, at hun har sagt ja.

'Badehotellets' fremtid afgjort

'Bedste fødselsdagsgave,' skriver den nyforlovede skuespillerinde til billedet.  

'Jeg sagde ja til min baby,' skriver hun videre.

Rosalinde Mynsters 30-års fødselsdag blev noget ganske særligt. Foto: Jonas Olufson
Rosalinde Mynsters 30-års fødselsdag blev noget ganske særligt. Foto: Jonas Olufson
 

Rosalinde Mynster og Jakob Emil Lamdahl Pedersen, der er musiker, har været sammen siden 2018.

De flyttede sammen, og mange var i den forbindelse overraskede over, hvor hurtigt det gik for parret.

– Det kan godt være, nogle mener, at det var for risikabelt. Men hvor stammer den regel egentlig fra, at man ikke må flytte sammen med sin kæreste så hurtigt? Alle de regler, der kører rundt i hovedet, har jeg lært ikke altid behøver gælde. Jeg lytter mere til, hvad der føles rigtigt for mig. Jeg har da heller ikke fortrudt overhovedet, har Rosalinde Mynster tidligere fortalt til ugebladet Søndag i den forbindelse.

I dag ejer de en lejlighed sammen på Vesterbro.

Ekstra Bladet forsøger at få en kommentar fra Rosalinde Mynster.

Skuespiller Søren Spanning er død efter sygdomsforløb