Jubler: - Jeg er helt færdig med det

Robert Hansen er færdig med afvænning og føler sig som en ny mand

Robert Hansen er færdig i afvænning og er glad for igen at være hjemme. Foto: Privat
Robert Hansen er færdig i afvænning og er glad for igen at være hjemme. Foto: Privat
Følg Danske kendte

Fredag var en stor dag for skuespilleren Robert Hansen, der især er kendt for sin rolle som Viktor i filmene om 'Anja og Viktor'.

Her satte han nemlig endegyldigt punktum for sin afvænning på Ringgården i Middelfart, hvor han har opholdt sig de sidste tre måneder.

Da Ekstra Bladet fanger ham over telefonen, er det da heller ikke til at tage fejl af, at den 42-årige skuespiller er en meget glad og lettet mand.

- Jeg kom hjem i går, og det har simpelthen bare været nogle vildt rørende dage. Jeg har fået mit diplom, og mit bevis på, at jeg nu er færdig med afvænningen, og det er simpelthen så rørende og fantastisk, siger han.

- Men samtidig var det jo også meget følelsesladet, fordi man skulle sige farvel til de mennesker, som man har været sammen med de sidste tre måneder, og som har hjulpet en.

Glæder sig
Nu venter der Robert Hansen en travl tid, hvor han igen skal finde sig til rette i sit hjem og få en almindelig hverdag op at køre.

- Mine nærmeste er jo tjekket ind de seneste dage for at sige hej til mig, og så har jeg jo fem kufferter, jeg lige skal have taget mig af, siger han med et grin og fortsætter:

- Men jeg glæder mig til igen at kunne være i mit eget hjem, for det er ikke det samme, når man har været hjemme på weekend. Man er jo hjemme på lånt tid, for så kommer man på weekend om fredagen, og så skal man hjem igen om søndagen, hvor man så lige skal igennem diverse narkotests, men nu har jeg ingen tidsplan, og det er simpelthen bare fantastisk.

Her ses Robert Hansens diplom. Foto: Privat
Her ses Robert Hansens diplom. Foto: Privat
 

Får sønnen hjem
Robert Hansen glæder sig især til at få mere kvalitetstid med sin søn, Herman.

- Min guldklump (sønnen, red.) kommer hjem her på mandag, og så skal jeg bare jule. Jeg glæder mig til at pynte juletræ og til bare at kunne slappe af.

- Det bliver helt fantastisk, for det har jo ikke været afslappende at være i Middelfart. Jeg har hele tiden haft noget at se til - undervisning, psykolog, træning. Så det er bare så skønt og fantastisk nu at være hjemme.

Robert Hansen har tabt sig 12 kilo, siden han startede i afvænning. Foto: Privat
Robert Hansen har tabt sig 12 kilo, siden han startede i afvænning. Foto: Privat

'Anja og Viktor'-skuespilleren håber og tror på, at han nu er en bedre version af sig selv, og at han vil fortsætte med at være stoffri.

- Jeg synes virkelig, jeg er godt rustet nu. Jeg har gjort alt, hvad jeg kunne. Der er blevet grint, grædt, slidt og slæbt, og jeg er meget stolt af mig selv, siger han og tilføjer:

- Og jeg er sikker på, at jeg nok skal komme ud af det her som en bedre version af mig selv. Jeg har troen på det. Jeg er helt færdig med det (stoffer, red.), og det er skønt at kunne stå med det her eksamensbevis som bevis for tre måneders virkelig hårdt arbejde. Jeg er vildt glad, understreger han med et stort smil.

Folk med høj uddannelse, der opfører sig top-idiotisk

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.