Jubler: - Jeg fatter det ikke

Andrea Heick Gadeberg skal giftes

22-årige Andrea Heick Gadeberg skal giftes. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
22-årige Andrea Heick Gadeberg skal giftes. Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Smilene er ekstra store hjemme hos Andrea Heick Gadeberg for tiden.

Den 22-årige skuespiller skal nemlig giftes med sin kæreste igennem fem år, Robert.

Det afslører hun over for Se og Hør.

- Jeg har fået ring på! Jeg er blevet forlovet! Det er sindssygt vildt. Jeg fatter det ikke, lød det fra den unge skuespillerinde til ugebladet i forbindelse med, at hun søndag var vært for Årets Reumert sammen med kollegaen Amalie Dollerup.

Her ses Andrea Heick Gadeberg som vært på Årets Reumert sammen med Amalie Dollerup. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Her ses Andrea Heick Gadeberg som vært på Årets Reumert sammen med Amalie Dollerup. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

På særlig dag
Her fortalte hun videre, at frieriet fandt sted i Dyrehaven på deres femårs-dag, og Andrea Heick Gadeberg var bestemt ikke i tvivl om, hvad hun skulle svare. Det blev derfor et højt og rungende 'ja'.

Skuespilleren, der blandt andet er kendt for sine roller i 'Ser du månen, Daniel' og 'Retfærdighedens ryttere', kan derfor nu se frem til at planlægge bryllup sammen med sin forlovede.

Andrea Heick Gadeberg er datter af skuespiller Trine Gadeberg og musiker Jørgen Heick, og hun har tidligere fortalte til Ekstra Bladet, at det godt kan være lidt en belastning at være kendis-datter og blive sammenlignet med sin mor. Hendes forlovede, Robert Jensen Buhl, er guitarist i bandet Blaue Blume.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Andrea Heick Gadeberg, men det har i skrivende stund ikke været muligt.

Andrea Heick Gadeberg havde problemer med sin kjole under søndagens Reumert-uddeling. Hun reddede det dog i fin stil. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Andrea Heick Gadeberg havde problemer med sin kjole under søndagens Reumert-uddeling. Hun reddede det dog i fin stil. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix