Annonce:
Annonce:

Jubler over kæmpesalg: Scorer millioner

'Løvens hule'-rigmandens nye regnskab viser stor fremgang efter Hungry-salget sidste år

Jesper Buch er blandt andet kendt fra DR-programmet 'Løvens hule'. Foto: Jonas Olufson
Jesper Buch er blandt andet kendt fra DR-programmet 'Løvens hule'. Foto: Jonas Olufson
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Danske kendte

Jesper Buch var en lykkelig mand sidste år, da han sammen med resten af ejerkredsen solgte take-away-firmaet Hungry til den børsnoterede tyske gigant Delivery Hero.

Og det salg luner godt i regnskabet for hans personlige holdingselskab, Jesper Buch Holding ApS, som han ejer alene.

Til Finans kaldte han dengang det for det 'næststørste exit', han havde lavet, og mediet skrev, at det sikrede ham et pænt tocifret millionbeløb.

Nu er der sat lidt mere præcise tal på.

'(...) påvirker årets resultat positivt med 9 mio. kr. og likviditeten positivt med 43 mio. kr.,' lyder det fra Jesper Buch i ledelsesberetningen af det netop offentliggjort regnskab, hvor han også jubler over resultatet.

'Årets resultat anses for værende meget tilfredsstillende.'

Læs også: Det ser du ikke på tv: Sådan foregår 'Løvens hule'

Annonce:

Ikke det fulde beløb
Jesper Buch oplyser til Ekstra Bladet, at det ikke er det fulde beløb, han har tjent på salget, da en del først kommer med i det næste regnskab.

'Men fed rejse i Hungry. High five til Morten Larsen,' skriver han i en besked.

Morten Larsen fra Risskov stiftede Hungry i 2012. Han ejede indtil salget 18 procent af tjenesten og kunne derfor også stikke et tocifret millionbeløb i lommen ved salget sidste år. Jesper Buch ejede 15 procent af Hungry.

Det er anden gang, at Jesper Buch laver en glimrende forretning i take-away-branchen, hvor han også grundlagde sin formue med salget af Just Eat, som han var medstifter af.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Negativ egenkapital, men stor formue

Jesper Buch er især kendt fra DR1-programmet 'Løvens hule'. Foto: Per Arnesen/DR
Jesper Buch er især kendt fra DR1-programmet 'Løvens hule'. Foto: Per Arnesen/DR
 

Jesper Buchs holdingselskab har fortsat en negativ egenkapital på lige knap to millioner kroner - hvilket dog er forbedret med årets overskud på fem millioner kroner.

Det er der dog en ganske god forklaring på. Selskabets investeringer fremgår i regnskabet nemlig til såkaldt kostpris - altså det beløb, som den oprindelige investering var.

Annonce:

'Dette medfører, sammen med selskabets finansieringsomkostninger til selskabets kapitalejer, at der forventes negative regnskabsmæssige resultater, indtil et eller flere af selskabets kapitalandele er modne til exit,' forklarer Jesper Buch i ledelsesberetningen og tilføjer, at han både er tilfreds med udviklingen og ser stort potentiale i investeringerne.

Læs også: Kendt fra 'Løvens hule': Fra fitnessbabe til forretningskvinde

Derudover har selskabet gæld for 102,6 millioner kroner til Jesper Buch selv, hvilket trækker egenkapitalen ned med samme beløb.

De mange investeringer er i regnskabet værdisat til 84 millioner kroner, men Jesper Buch anslår i regnskabet, at den reelle værdi er betydeligt over 300 millioner kroner.

Om det holder stik, vil vise sig løbende, når selskaberne bliver solgt ud.

Jesper Buch Holding ApS er det selskab, rigmanden kører sine personlige investeringer igennem. Når han investerer i 'Løvens hule' på DR, sker det i stedet gennem selskabet Guerilla Capital ApS, som han ejer 37 procent af gennem holdingselskabet.

Annonce:

Her var der sidste år et underskud på 638.275 kroner og en egenkapital på 11.409.469 kroner. Men også her kan man først rigtig vurdere selskabets reelle værdi, når der sælges ud af diverse selskaber.

Læs også: Navnestrid, millioner og nedtur: Sådan er det gået deltagerne i 'Løvens hule'

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Helena og Victoria fra 'Bachelor' gæster ugens 'Der er brev' og fortæller om alt fra hemmelige kys og skjulte scener til psykologhjælp i forbindelse programmet. Lyt med herunder eller i din podcast-app

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er en dårlig og bedaget idé, at særligt udvalgte fødes med specielle privilegier
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
LIGE NU

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: