Julie Zangenbergs firma går konkurs: Voldsomt og ubehageligt

Julie Zangenberg må lukke sit livsstilsunivers, Cozy by JZ, som ikke længere kan løbe rundt grundet coronapandemien trods vækst og fremgang salgsmæssigt

Skuespiller og iværksætter Julie Zangenberg har måttet dreje nøglen om på sit livsstilsunivers. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Skuespiller og iværksætter Julie Zangenberg har måttet dreje nøglen om på sit livsstilsunivers. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Følg Underholdning
Følg Danske kendte

Coronapandemien har haft enorme økonomiske konsekvenser, som nu også rammer Julie Zangenbergs livsstilsvirksomhed, Cozy by JZ.

Det oplyser den 33-årige skuespillerinde og iværksætter i et opslag på Instagram.

- Vi har kæmpet en udmattende kamp mod nedlukninger af butikker, enorme forsinkelser af vareleverancer (sidste år ankom vores vinterkollektion blandt andet fire måneder for sent) og enorme stigninger i fragtpriser, skriver hun.

- Frustrationen og meningsløsheden er kun endnu større, da vi har været i konstant vækst og fremgang salgsmæssigt, skriver Julie Zangenberg videre i opslaget.

Julie Zangenberg begyndte Cozy by JZ i 2016.

Hvad der begyndte som et sideprojekt, hvor hun var med til at udvikle en kendiskollektion af hyggetøj, blev til en større virksomhed, som hun blev ejer af og direktør for.

I begyndelsen fortsatte hun også med skuespillet, men da hun arbejdede fra tidlig morgen til sen nat, fik hun stresssymptomer.

De ramte hende hårdt, da hun endelig kunne tage på ferie med sin kæreste, gourmetkokken Andreas Bagh.

- Andreas måtte agere sygepasser de dage, vi var afsted. Det var et wake-up-call. Jeg var nødt til at sige fra og skære fra. Og Cozy var det eneste, jeg havde lyst til, fortalte Julie Zangenberg i et interview med Ritzau i april 2021.

Hun var all in på Cozy by JZ, som er blevet solgt i hele norden og også har indtaget det nordtyske marked.

- Målet er, at det skal være et verdensomspændende brand, hvor vi eksporterer dansk hygge, du kan have på, sagde hun dengang.

Cozy by JZ er - ud over hendes familie, som består af sønnen Leo, hun og Andreas Bagh blev forældre til i sommer - det, hun er mest stolt af, skriver hun på Instagram.

- At skulle erklære sit firma konkurs er en voldsom og ubehagelig sag, skriver Julie Zangenberg, som vil trække sig fra de sociale medier den kommende tid for at lukke firmaet ordentligt ned.

- Jeg er stadig ved at finde ud af, hvad der skal ske herfra. Men gør mig en tjeneste, dejlige menneske: Jeg er dårlig til medlidenhed, så når du ser mig, så hav ikke ondt af mig, men giv mig et smil og send positiv energi i min og Cozys retning i stedet.

Ekstra Bladet var med Zangenberg bag kulissen på Cozy by JZ, der inden pandemien var i 140 butikker - læs alt om eventyret her.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner endnu en katastrofe

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+