Jussi i million-nedgang

Der er ikke ligefrem tale om frit fald for forfatteren, men indtjeningen for 2020 er faldet med over ti millioner kroner

Selvom det ikke har været et rekordår, er forfatteren stadig meget tilfreds. Foto: Tariq Mikkel Khan
Selvom det ikke har været et rekordår, er forfatteren stadig meget tilfreds. Foto: Tariq Mikkel Khan

Coronaen har i den grad givet et indhug i mange kunstneres fortjeneste for 2020, og forfatteren Jussi Adler-Olsen er ingen undtagelse.

Det viser det seneste regnskab for forfatteren i virksomheden Adlerolsen.Dep ApS.

Her kan man læse, at overskuddet er faldet fra 14,3 millioner kroner i 2019 til 3,8 millioner kroner i 2020.

Alligevel har Jussi Adler-Olsen hævet et udbytte på ti millioner kroner. Det samme som han gjorde i 2019.

Og nedgangen i overskuddet er slet ikke noget, der generer ophavsmanden til den populære 'Carl Mørk'-figur.

Det fortæller han til Ekstra Bladet.

- Jamen jeg er da supertilfreds. Tænk, at man kan få sådan et overskud uden at have udgivet en bog hele året, lyder det med et grin.

Og man må sige, at fortjenesten er et bevis på Jussi Adler-Olsens store succes.

- Vi har jo haft et år, hvor forhandlerne har været helt lukkede, og jeg ved da, at der er mange af mine kolleger, der ikke har haft det lige så let, så vi skal da være rigtig glade.

'Marco Effekten' er netop blevet filmatiseret. Se traileren her.

Nye bøger i serien
Men mon ikke næste år kommer til at se helt anderledes ud på fortjenesten for forfatteren.

Til november udkommer nemlig den næstsidste bog i serien om 'Afdeling Q'.

Den får navnet 'Afdeling Q9'.

- Og så kommer den sidste i serien en gang til næste år, fortæller forfatteren.

Men selv hvis bogen ikke skulle blive en bragende succes, er der ingen grund til at være nervøs for Jussi Adler-Olsens økonomi.

Selv efter et år med en mindre fortjeneste er Jussis formue stadig på over 80 millioner kroner.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Jussi Adler-Olsens bog 'Marco Effekten' er netop blevet filmatiseret, og det har ikke været den helt store biografsucces.