- Først blev jeg dybt rørt, og så tænkte jeg: 'Så fik den lille, dejlige mand fred.'
Sådan siger Jytte Abildstrøm til Ekstra Bladet efter Politikens nyhed om, at sangeren og kunstneren Freddy Fræk er død, 80 år gammel.
- Jeg vidste godt, at han havde været dårlig længe og blev passet af Gunilla (hans kone, Gun Gordillo, red.), siger Jytte Abildstrøm.
Hun og Freddy Fræk, der oprindeligt hed Freddy Poulsen, spillede kærester i børneserien 'Sonja fra Saxogade' fra 1968, og de holdt kontakten lige siden.
Jytte Abildstrøm årets æreskunstner
Jytte Abildstrøm var faktisk med til at få Freddy Fræk med i den kendte serie:
- Da vi lavede Lirumlarum, mødte jeg Jytte Hauch-Fausbøll, og Jytte sagde: 'Min datter Julie leger med en, der hedder Sonja. Skal vi ikke lave en kærlig serie om det hårde liv på Vesterbro - vil du være Sonjas mor?', fortæller Jytte Abildstrøm, der takkede ja til rollen.
- Da der var skrevet nogle ting, var jeg tilfældigvis i Tivoli, hvor Freddy Fræk sang. Jeg blev helt vild med ham og sagde til Jytte Hauch-Fausbøll: 'Skal Sonjas mor ikke have en kæreste? Og skal det ikke være Freddy Fræk?' Så gik Jytte ind for at se ham, og derfor fik vi de skønne år med 'Sonja i Saxogade', siger hun.
(Artiklen fortsætter under billedet).
Sonja fra Saxogade: Et chok at blive berømt
Fik et venskab
Hun fortæller, at vi alle ved, at vi på et tidspunkt skal væk herfra:
- Men det, der er så smukt , er, at man siger: 'Der er en tid til os alle, og når den tid ikke er der, må vi takke for den tid, vi har haft med hinanden'. For vi fik jo også et venskab ud af at være med i serien, siger hun om Freddy Fræk.
- Han fik indfriet sine kunstneriske evner, fordi han fik den skønne Gunilla og tog til Frankrig og blev verdensberømt dernede.
Jytte Abildstrøm forærer 300.000 væk
Jytte Abildstrøm var sidst i kontakt med Freddy Fræk for nogle år siden.
Hun beskriver ham som 'et dejligt, udadvendt, smukt og kærligt menneske'.
- Jeg ringede til ham, da han havde fødselsdag, og hvor vi bare fik fnist og grint lidt. Og så har man bare sendt ham kærlighed - også der, hvor han svæver hen nu, siger hun.
Hæderspris til Jytte Abildstrøm
Jytte Abildstrøm fortæller, at hun mødtes med kunstneren, når han en gang imellem var hjemme fra Paris.
- Det var en lille fin, rød tråd, vi holdt. Når man ses meget, er det en meget tyk, rød tråd. Men vi havde en fin, lille rød tråd, som vi holdt gennem livet.