Annonce:
Annonce:

Kæmpe comeback: Tilbage på scenen sammen

Revyveteranerne Lisbet Dahl og Ulf Pilgaard vender tilbage på scenen sammen næste forår

Sådan har Ulf Pilgaard og Lisbet Dahl stået side om side i mange år i Cirkusrevyen. Og snart kan man atter opleve parret på de skrå brædder sammen igen. Foto: Tariq Mikkel Khan
Sådan har Ulf Pilgaard og Lisbet Dahl stået side om side i mange år i Cirkusrevyen. Og snart kan man atter opleve parret på de skrå brædder sammen igen. Foto: Tariq Mikkel Khan
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Danske kendte

Ulf Pilgaard og Lisbet Dahl er nærmest synonym med Cirkusrevyen, hvor de nåede at spille sammen i en menneskealder, før de begge valgte at trække sig fra den hæderkronede revy.

Ulf Pilgaard forlod således revyen efter sin afskedssæson i 2021, mens Lisbet Dahl forlod revyen i år, hvor hun dog blev syg med corona forud for sæsonen og dermed ikke endte med at kunne spille med.

Min intet er så skidt, at det ikke er godt for noget.

For nu kan de erfarne revymakkere annoncere, at de vender tilbage til scenen sammen til næste forår.

Fra 5. marts 2023 kan man altså opleve de to garvede skuespillere på samme scene igen. Her er der forpremiere på showet 'Ulf og Lisbet - På slap line igen'.

Annonce:

Showet bliver en blanding af talkshow og gensyn med kendte karakterer, hvor makkerparret altså både kommer til at mindes deres mangeårige makkerskab, ligesom publikum kan se frem til at gensyn med Ulf Pilgaard glansrolle som dronningen og Lisbet Dahls unavngivne humørbombe, der er vild med cha cha cha.

Lisbet Dahl skulle i 2022 sige farvel til Cirkusrevyen, der har været hendes faste arbejdsplads gennem mange år. En omgang corona før premieren fik dog sat en trist stopper for hendes afskedssæson, som hun aldrig nåede at gennemføre. Foto: Linda Johansen
Lisbet Dahl skulle i 2022 sige farvel til Cirkusrevyen, der har været hendes faste arbejdsplads gennem mange år. En omgang corona før premieren fik dog sat en trist stopper for hendes afskedssæson, som hun aldrig nåede at gennemføre. Foto: Linda Johansen
 

Ulfs idé
Idéen til genforeningsshowet opstod i kølvandet på den række af anekdotiske talkshows, Ulf Pilgaard turnerede rundt med i 2021, hvor han flankeret af Lukas Birch delte ud af sine mange røverhistorier fra sin tid i showbusiness.

Lukas Birch kommer ligeledes i denne omgang til at holde styr på løjerne, og til Ekstra Bladet fortæller han, at de var Ulf Pilgaard, der foreslog at spørge Lisbet.

- Vi var færdige med vores sidste række af shows, da Ulf luftede idéen om, at man jo kunne tage en omgang mere, hvis man tog Lisbet med på landevejen.

- Så vi ringede til Lisbet, der var klar på det lige med det samme.

Han beskriver showet 'underholdende tur ned ad memory lane' hvor parret kommer til at øse ud af 'anekdoter fra de skrå brædder, som for alt i verden ikke må gå i glemmebogen'.

Annonce:

Og han lover, at de ikke kommer til at sidde og gentage sig selv aften efter aften.

- Med det jeg nu har haft med dem at gøre indtil videre, så kan jeg garantere, at der ikke kommer til at være to ens aftener, griner han.

Sødag 14. august indtog Lisbet Dahl Cirkusrevyens scene for sidste gang, da hun blev hyldet af et overrasket publikum, der ikke vidste, hun kom. Foto: Henrik Petit/Cirkusrevyen
Sødag 14. august indtog Lisbet Dahl Cirkusrevyens scene for sidste gang, da hun blev hyldet af et overrasket publikum, der ikke vidste, hun kom. Foto: Henrik Petit/Cirkusrevyen
 

Turbulent tid for Cirkusrevyen
Det har været en kaotisk periode for makkerparrets gamle arbejdsplads.

Cirkusrevyen har foruden Ulf Pilgaard og Lisbet Dahl også sagt farvel til en række andre prominente navne.

Heriblandt James Price, der i en menneskealder ellers havde gjort den som kapelmester i Cirkusrevyen. Price har efterfølgende udtalt, at det ikke var hans eget valg at stoppe i revyen.

- Det var ikke mit valg, men revyens valg, at de skulle prøve noget nyt, udtalte James Price til Billed-Bladet.

Også forestillingsleder Jacob Dahl, der er Lisbet Dahls søn, stopper i Cirkusrevyen efter den her sæson.

Lisbet Dahl medvirkede for første gang Cirkusrevyen i 1974, mens Ulf Pilgaard havde sin debut i revyen i 1968.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er farligt at leve, du kan dø af det
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: