Kæmpe krise efter 'Løvens hule': Serveren gik ned

Det kan skabe masser af opmærksomhed at medvirke i det populære DR-program, hvilket to jyske iværksættere i den grad kan skrive under på

Mød dommerne i denne sæsons 'Løvens Hule' her. Foto: DR / Redigering: Lasse Brøndal

Da 'Løvens hule' rullede over skærmen torsdag aften, søgte tvillingerne Mikkel og Kasper Dissing en investering på 750.000 kroner for fem procent af deres virksomhed DitUr.dk.

Jonas og Thomas står bag MuteBox. Foto: Carsten Andersen/DR Film, tv & radio Sagde jobbet op: Nu er ALT forandret

Fire af de fem løver meldte sig klar og afgav flere tilbud, og de to brødre kastede sig derfor ud i benhårde forhandlinger med de rutinerede investorer.

I sidste ende endte Jesper Buch og Jacob Risgaard hver især med at få 7,5 procent af DitUr.dk for 600.000 kroner.

DitUr.dk har sat en forventning om at ramme 35 mio. kroner i omsætning i 2020, men det kan meget vel ende højere end det. Foto: Carsten Andersen/DR
DitUr.dk har sat en forventning om at ramme 35 mio. kroner i omsætning i 2020, men det kan meget vel ende højere end det. Foto: Carsten Andersen/DR

Kæmpe krise
Så snart tvillingerne ramte skærmen på DR1 torsdag aften, gik deres site ned, fordi der var mere trafik, end serveren kunne klare. Det betød, at der i to timer ikke var nogen, der kunne komme ind på DitUr.dk.

- Det var virkelig en stor krise, og det var så frustrerende og hårdt. Der kom mere end 10.000 besøgende samtidig, lige da vi gik på i 'Løvens hule, hvilket var mere, end vi havde estimeret med og turdet håbe på. Vi havde ellers forsøgt at forberede os på, at der ville komme meget trafik, men vi havde åbenbart ikke forberedt os godt nok. Der er nogle ting, der er gået helt galt for os i planlægningen, og der må vi bare lægge os fladt ned og sige: 'Det er ikke godt nok', lyder det fra Kasper.

- Det kom som et chok for mig, at vi ikke var så forberedte, som vi burde have været, og det gjorde ondt. I bagklogskabens lys burde vi have gjort endnu mere for at være klar til aftenen, men det er der desværre ikke så meget at gøre ved nu. Vi skyndte os at få sat to nye servere på, men det tog tid, og derfor var vi først oppe at køre igen klokken 22.30. Derfor har vi selvfølgelig haft tab i omsætningen, hvilket er så ærgerligt, fortsætter han og uddyber:

- Jeg følte det lidt, som om at vi bare havde 8000 mennesker, der stod og bankede på for at komme ind i vores 'butik', men jeg kunne ikke få døren op i to timer, da døren var blokeret. Det er da bare virkelig frustrerende. Selvfølgelig glæder vi os over de mange ordrer, men vi kan ikke lade være med at tænke på, hvor mange vi er gået glip af. Vi må bare håbe, at mange af dem kommer igen i dag, hvor det hele kører.

Til trods for de store serverproblemer endte aftenen alligevel godt.

- Jeg har ikke det præcise tal over antal ordrer, men jeg kan sige, at fra i går klokken 22.30-24.00 solgte vi det samme, som vi normalt gør på en uge. Så vi fik en uges omsætning på halvanden time, fortæller Kasper og fortsætter:

- Vi er også overvældet over den mængde ordrer, vi har fået i dag indtil videre, så forhåbentlig fortsætter det bare på den måde. Desuden er der også virkelig mange, der har skrevet beskeder til os om, hvor seje vi var på tv, og det betyder meget.

Ingen af løverne valgte at købe produktet, som Emilje Nordgård forsøgte at sælge. Foto: Per Arnesen/DR Film, tv & radio Pitchede bizarre brystvorter i 'Løvens Hule': Sådan går det nu

De jyske tvillinger glæder sig til, hvad fremtiden byder for deres virksomhed. Foto: Carsten Andersen/DR
De jyske tvillinger glæder sig til, hvad fremtiden byder for deres virksomhed. Foto: Carsten Andersen/DR

En personlig succes
Tvillingerne glæder sig særligt over, at to af deres brands på DitUr.dk har fået ekstra meget opmærksomhed.

- Det, jeg er mest overrasket over, er, at salget af vores egne ure, Dissing og Lugano, er gået så godt. Det er to brands, som altid har ligget blandt vores ti mest solgte, men de har ligget i den nedre del af det. De to brands er dog uden sammenligning de mest solgte lige nu, fortæller Kasper og uddyber:

- Allerede i går indtog de toppen af mest solgte ure i januar. Så det er virkelig fedt! Vi har +40 brands på sitet og så mange fede ure fra Tommy Hilfiger, Seiko og andre populære designhuse, så at vi med vores egne ure kan ramme så godt, det er en stor personlig succes.

Peter Dubgaard fortryder ikke, at han medvirkede i 'Løvens hule'. Foto: Pr-foto Film, tv & radio Afvist i 'Løvens hule': Nu går salget AMOK

Selvom tvillingerne var glade for at få de to løver med på holdet, fortalte Kasper, at de kort efter optagelserne havde været i tvivl om, hvorvidt de var gået for meget på kompromis med deres udganspunkt. Det viser sig dog, at tvillingerne efterfølgende synes, at samarbejdet er gået over al forventning, og Kasper og Mikkel er i dag meget tilfredse med, at de takkede ja til tilbuddet.