Pelle Peter Jensen har indset det.
Ligegyldigt hvor meget han end måtte ønske det, får han nok ikke sit dyrbare Rolex-ur tilbage.
- Det må være ’long gone’. Det forventer jeg ikke at se igen, siger han.
Det bekostelige ur blev vristet af håndleddet på ham sent onsdag aften på Christianshavn i København.
Sød og venlig
Radioværten på DR forklarer, at en såkaldt dansetyv tog uret, mens han mindst ventede det.
- Han antastede mig, og jeg synes, at han virkede sød og venlig.
- Jeg synes faktisk, at han var så sød og venlig, at jeg gav ham mit FCK-halstørklæde, siger han.
Det skulle han ikke have gjort set i bagklogskabens lys.
Spurtede af sted
Efter Pelle Peter Jensen forærede det blå-hvide tørklæde, tog tyven fat om håndleddet på ham.
En, to, tre. Vupti. Uret var af, og tyvknægten spurtede afsted.
Vild forelskelse: DR-værter er blevet kærester
- Så råbte jeg efter ham, men der var ikke noget at gøre.
- Det tog to sekunder, og jeg nåede ikke rigtig at opfatte, hvad der skete, før han spurtede af sted, siger han.
Pelle Peter Jensen erhvervede uret i 2013 som belønning for at have opnået ambitionen om at arbejde med musik.