Tv-værten Gertrud Højlund, der blandt andet er kendt som vært på TV2 News, er blevet single.
Det afslører hun på sin offentlige Instagram-profil.
Her lægger hun ikke skjul på, at hun er ked af bruddet.
'Han er sgu skredet. Håber stadig han kommer tilbage. Jeg var så glad for ham', skriver hun til en følger, der i en såkaldt Instagram-story spørger hende, hvorvidt hun har en kæreste.
Afslører vild hemmelighed: Det så du ikke på tv
Flyttede sammen
Tilbage i juni fortalte TV2-værten ellers, at hun og kæresten, Jesper Bo Nielsen, var ved at flytte sammen.
- Jeg er flyttet sammen med min kæreste, og han er flyttet hjem til mig. Vi har været sammen i tre år nu, sagde en glad Gertrud Højlund til Billed-Bladet.
- Det er kun 14 dage siden, vi flyttede sammen, så det er meget nyt, og vi har glædet os til det. Men det var midt i valgkampen, så der er sket meget den seneste tid, fortalte hun videre.
Fortryder 'upassende' stunt på direkte tv: Synd for 'Ibsen'!
Under folketingsvalget i år var Gertrud Højlund vært på programmet 'Højlunds Forsamlingshus' på TV2, og derudover har hun tidligere været radiovært på blandt andet DR og Radio24syv.
Ekstra Bladet har flere gange forsøgt at få en uddybende kommentar fra Gertrud Højlund, men hun er i skrivende stund ikke vendt tilbage på vores henvendelse.