Kendispar kaster sig ud i nyt bolig-projekt

Christopher og Cecilie Haugaard har fået smag for boligmarkedet

Christopher og Cecilie Haugaard har oprettet et fælles firma. Foto: Anthon Unger
Christopher og Cecilie Haugaard har oprettet et fælles firma. Foto: Anthon Unger

Christopher og Cecilie Haugaard danner ikke længere kun par privat. Nu er de også forretningspartnere.

Popstjernen stiftede tirsdag 4. maj selskabet CNH ApS, hvor han med det samme gjorde hustruen til direktør. Det viser oplysninger fra CVR-registeret.

Hvad de helt præcis skal lave, står ikke klart, men noget tyder på, at de har tænkt sig at udnytte de hastigt stigende boligpriser til at investere og dermed tjene nogle ekstra penge.

Parret har angivet selskabets branche som 'Køb og salg af fast ejendom', og formålet er noteret til at være 'at drive virksomhed med investering i, og køb og salg af, fast ejendom samt hermed beslægtet virksomhed efter direktionens skøn.'

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra kendisparret til, hvordan de har planer om at drive firmaet, og hvilke forventninger de har til indtjeningen.

Det har dog ikke været muligt trods henvendelser til parrets presseansvarlige, som ikke er vendt tilbage.

Rækkehus til 17 millioner
Det er ikke så længe siden, at parret sammen kastede sig ud i noget af et boligkøb.

Det vides ikke, om det er her, de for alvor har fået smag for at være en del af boligmarkedet, men i hvert fald overtog de i februar et 146 kvadratmeter stort rækkehus i Holmen i København. For det betalte de 17.400.000 kroner.

Kort efter solgte de deres københavnske lejlighed for 15,3 millioner kroner og scorede i den forbindelse 3,4 millioner kroner skattefrit på at eje den i godt fire år.

Kendte scorer millioner på salg af boliger.

For nylig blev stjerneparret forældre til en datter, som de har givet navnet Noelle, og alt går præcis, som det skal, fortalte Christopher, da Ekstra Bladet mødte ham til en kort kommentar på den røde løber forud for Zulu Awards, hvor han var vært.

- Hun har det så dejligt. Hun er bare begyndt at smile, og så ligger hun bare hver morgen og bliver tilgivet for alt, fortalte sangeren.

De tårnhøje boligpriser får mange til at tvivle på, om de skal købe eller sælge nu. Det har Ekstra Bladet spurgt eksperterne om, og deres svar kan du læse her.