Kendt smykkedesigner jubler: Endelig er lejligheden solgt

Efter et helt års liggetid har Mai Manniche endelig fået solgt sin lejlighed på Østerbro i København

Mai Manniche har endelig fået solgt sin lejlighed. Foto: Mogens Flindt
Mai Manniche har endelig fået solgt sin lejlighed. Foto: Mogens Flindt
Følg Danske kendte

- Det er så skønt, at det endelig er faldet på plads. Det har jo taget et helt år.

Sådan fortæller en glad Mai Manniche til Ekstra Bladet om salget af lejligheden i Zinnsgade, som netop er blevet solgt med overtagelse 1. september.

Lejligheden blev sat til salg for 3,6 millioner i juni sidste år. Siden er lejligheden blevet sat i stand, så salgsprisen endte ifølge Manniche på 3.745.000 kroner.

Smykkedesigner sælger lejlighed: Se hvordan hun bor

Men hvor smykkedesigneren, der står bag firmaet Jewls Cph så skal bo - ja, det er endnu ikke besluttet.

- Jeg ved faktisk ikke, hvad der skal ske. Det er en lidt sjov situation. Jeg vil rigtig gerne have havudsigt, og det er ikke nemt at få råd til i København, forklarer den 34-årige Manniche.

Sikkert er det dog, at hun ikke bliver helt boligløs. Hun har nemlig en lejlighed - med havudsigt - i Aarhus, hvor hun tilbringer meget tid.

- De fleste ville nok stresse over det, men jeg er vant til at rejse meget som model, og jeg kan altid bo hos mine forældre eller hos veninder. Og jeg har da også to måneder til at finde ud af det, lyder det optimistisk.

Vil ikke bo alene
Og fremover vil hun da også gerne bo sammen med en veninde mere fast. Mai Manniche er nemlig træt af at være alene.

- Jeg ville netop sælge, fordi jeg var meget alene i min gamle lejlighed. Det er man jo, når man ikke har en kæreste, konstaterer hun.

Mai har flere gange fortalt ærligt om jagten på kærligheden og efterlyst eventuelle flirts på sin Facebook-side.

Kendt smykkedesigner mødte drømmemanden: Nu efterlyser hun ham på Facebook

Indtil videre er der dog ikke kommet noget ud af single-designerens anstrengelser - og dog...

- Måske er der noget i Aarhus, men ikke noget, der rigtig er noget endnu. Jeg kan rigtig godt lide at komme i Aarhus – der er folk lidt mere nede på jorden og imødekommende, vurderer hun.

Manniche er lige hjemvendt fra en ferie i Vancouver i Canada med sin mor, lægen Vibeke Manniche, og her faldt mændene ikke helt i hendes smag.

- De er flotte nok, men der er lidt for meget vildmand over dem. De går i de samme bukser i flere uger i træk og har vildt skæg. De går jo mest op i at fange en bjørn - jeg kan godt lide, når mænd går i jakkesæt og gør lidt ud af sig selv, forklarer hun med et grin.

Mai og Vibeke Manniche sammen til premiere. Foto: Tariq Mikkel Khan
Mai og Vibeke Manniche sammen til premiere. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

Kendt smykkedesigner: Indbakken bugner af tilbud

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Nej Lars, dansk politik har ikke brug for dig – det er omvendt